Foto: Sara |
Er begyndt at lave fiskefarsen selv - det er smager så godt og tager faktisk kun et øjeblik at lave og som en ekstra bonus er det jo også billigere! I dag skulle det være en version med bl. laks og hvid fisk, begge dele havde jeg nemlig i fryseren. Jeg serverede med en basilikum creme til og en dejlig frisk tomatsalat og lidt kartoffelbjælker.Mums!
Foto: Sara |
Foto: Sara |
Fiskefars:
250 g. hvid fisk fx. torsk
350 g. Laks u. skind.
1 lille løg
4 forårsløg
2 æg
4-5 spsk mel
Salt og peber
1½ tsk Græsk krydderi.
1 dl. mælk
Olie/smør til stegning
citronskiver
Brug foodprocessor til at hakke fisken sammen med salt - tilsæt derefter alle øvrige ingredienser. Undtagen mælken og kør til ønsket konsistens. Tilsæt til sidst mælken lidt af gangen.
Lad gerne Farsen trække lidt i køleskabet før den formes og steges i en blanding af smør og olie ( jeg fik lige tid til en løbetur). De skal have ca. 4 min på hver side og være gyldne og sprøde.
Basilikumcreme:
1,5 dl.creme fraiche 6 %
En stor håndfuld basilikumblade
1½ spsk citronsaft
salt og peber
Cremefraiche og basilikum blendes med stavblender til en grøn luftig creme som smages til med citronsaft, salt og peber.
Tomatsalat:
½ hoved icebergsalat
6 modne smagfulde tomater
1 lille løg i skiver
græsk krydderiblanding
lidt god olivenolie
salt og peber
Snit icebergsalat og lig den i bunden af et fad, skær tomaterne i skiver og anret ovenpå, dekorer med løgringe, krydderi, salt og peber og et skvæt olivenolie ovenpå.
Det er total lækkert at du laver "retter", istedet for bare enkelt dele hvis du forstår? Det er dejligt at få noget inspiration til hvad man kan servere til de forskellige ting! Følger helt sikkert med, og glæder mig til at se hvad du finder på, er selv også ret madglad!
SvarSlet- Kine
http://thescreenisus.blogspot.com
Hej Kine, 1000 tak for din hyggelige kommentar og det er dejligt at vide at andre bliver inspireret af det man poster her på bloggen. Velkommen til og jeg håber du vil synes om mine opskrifter :-)
Slet