tirsdag den 19. juni 2012

Fragilité med mangocreme og frisk frugt.

Foto: Sara
En skøn og sommerlig kage med masser af lækre bær og en dejlig mango creme. Du kan også bruge hindbær, ribs eller hvad du ellers finder i haven eller langs vejen i små boder. Elsker bare nå man om sommeren langs vejene kan forsyne sig med lækre varer fra små boder.

Foto: Sara
Jeg har brugt en opskrift fra Amos stor fødselsdagsbagebog. Men i stedet for en creme med mokka og fløde har jeg lavet denne mangocreme- mest fordi det var lidt mere børnevenligt men det smagte bestemt også skønt og fik en fin sart gul farve.

Du skal bruge:

Fragilite:
2oo g. finthakkede mandler med skal
4 æggehvider
200 g. flormelis
2 spsk. mel

mangocreme:
1/4 piskefløde
1 Mango (moden)
½ tsk vaniljepulver
2 tsk. Flormelis

Friske bær:
1 bakke jordbær
1 bakke Blåbær

Hak mandlerne helt fint i en blender. Pisk æggehviderne meget stive. Vend mandler, flormelis og mel i og bag dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir. ca. 30x30. du skal lige sprede dejen lidt ud så den er jævnt fordelt.
bag ved 130 grader i ca. 30-40 min til kagen har en sprød overflade. lad køle af.

Skær mangoen fra kernen og fjern skræl. Purér i en blender til den er helt jævn. Pisk fløden stiv og ved den med mangopuré og vanilje med lette bevægelser så luften ikke slås ud. Fordel lige før servering på kagen og pynt med frisk bær.
 

1 kommentar:

  1. Super lækker dessert, en rigtig sommer dessert til slik munde

    SvarSlet