mandag den 14. maj 2012

Vidunderlig jordbærtærte og fødselsdag :-)

Foto: Sara B. Clausen

I går havde jeg fødselsdag og blev fejret og forkælet af dejlige mennesker som jeg også ville forkæle med lidt god mad, som jeg vil blogge lidt af de næste par dage. En af de ting jeg lavede var nogle rigtig skønne jordbærtærter. Det er første gang jeg prøver det men helt sikkert ikke sidste. jeg synes at resultatet blev super og med hjemmelavet creme m.m. er den også bedre end de gængse købe jordbærkager. Det tager lidt tid men er det hele værd og kan faktisk godt forberedes dagen før. Jeg forberedte bundene aftenene før og cremen, som jeg så blot vendte lidt flødeskum i på dagen og dernæst kom cremen på bundene, pyntede med jordbær og smeltet ribsgele.

Foto: Sara B. Clausen

Mørdej:
150 g. hvedemel
100 g. smør
50 g. sukker
1 æg

Fyld: 
100 g. smør
100 g. sukker
100 g. ren rå marcipan
1 æg

Pynt.
100 g. smeltet mørk chokolade( hvis du rører lidt smør i, knækker den ikke når man skærer)
500 g. friske Jordbær
½ glas ribsgele

Creme:
2½ dl. sødmælk
3 æggeblommer
½-1 Vaniljestang
75 g. sukker
20 g. majsstivelse
evt. lidt flødeskum til at vende i hvis du foretrækker den lidt mere luftig.

Ælt alle ingredienser til mørdejen sammen- gøres lettest i foodprosessor eller røremaskine( for dem der er så heldig at have sådan en). Lad dejen hvile i køleskabet i 30 min. inden den rulles ud og tærteformen beklædes hermed.

Fyld: Rør smør og sukker sammen og tilsæt revet marcipan og æg. Fyld det i tærteformen. Bag den ved 200 grader i ca.20 min.

Smelt chokoladen til bundene og rør en lille smule smør i for at forhindre at den bliver så hård, at den knækker når man skærer i kagen. Når bunden er bagt pensles den med den smeltede chokolade og herefter størkner det.

Vaniljecreme:
Flæk vaniljestangen og kog mælken med kornene og stangen i. Pisk æggeblommer og sukker helt hvide og stive. Tilsæt majsstivelsen uden at piske, den skal bare vendes i. Hæld den kogende mælk (uden selve vaniljestangen) ned i æggemassen. Hæld derefter over i gryden igen. Kog op under kraftig piskning, til cremen tykner. Lad køle før brug. Kan holde nogle dage i køleskab. rør evt. op med lidt flødeskum.

kom den afkølede creme på tærtebunden, pynt med jordbær og smelt ribsgele. Pensl jordbærerne med geléen og hæld resten omkring. Begynder den at klumpe må du lige varme den lidt op igen.

da en af mine gæster ikke tåler gluten lavede jeg denne kage  og pyntede den med jordbær for at kagerne var lidt ens- også en succes:-)

Foto: Sara B. Clausen

Et flag for mig :-)


Foto: Sara B. Clausen

Og lidt frugt "on the side"...........

Foto: Sara B. Clausen



12 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke med fødselsdagen i går ! Håber at du havde en dejlig dag :-)

    Den ser vel nok lækker ud din kage. Tror også snart jeg skal have lavet en jordbærtærte. Det er ved at være meget længe siden jeg har lavet en. Dejligt at se, at du også sørger for at lave noget glutenfrit, der ligner det de andre får :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette jeg havde en skøn dag! ja det smager altså også bare så vidunderligt og sommerligt.Kan se at det er en god idé at tænke på dem der ikke tåler gluten(eller andet) ellers skal de jo selv altid medbringe noget og spise anderledes end de andre. Kagen var i øvrigt også vellidt blandt alle andre, Til forretten, anrettede jeg fyldet til blinis på en riskage i stedet :-)
      Kh Sara

      Slet
  2. Hej Sara
    Sikke nogle skønne opskrifter du har, og det er nemt og overskueligt, din familie må være må super glade for alt den dejlige mad du serverer ;));).
    Ledte efter en opskrift på jordbærkage og fandt den ;));) mht. til ribsgele hvordan laver du den ???
    Næste gang jeg skal ind og finde opskrifter ved jeg hvor jeg skal finde det.

    Du må have en dejlig sommer.

    Venlig hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Helle, det er altid dejligt med feed back :-) ja min familie værdsætter helt sikkert den mad jeg laver og jeg nyder at gøre det, så det er ren win win. M.h.t ribsgele, er det nemmeste jo at købe et glas og så smelte det i en lille gryde og pensle det på. Stivner den undervejs, varmer du bare igen til den er tyndtflydende :-)God sommer til dig også og håber du vil få glæde af mine opskrifter- du er velkommen som fast læser :-)

      Slet
  3. Hej Sara.

    Jeg fandt denne opskrift, og det ligner en, jeg skal prøve ;-)

    Mon ikke man kan fryse bunden, og så tø den op, når den skal bruges og fortsætte med chokalade, creme og jordbær?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa, Ja den lækker og jo jeg tror godt man kan gøre som du foreslår :-) god fornøjelse! Kh Sara

      Slet
  4. Hej :)
    Har lige et par spørgsmål til din lækre jordbærtærte.. Har aldrig lavet sån en før, men hedder det mørdej nederst, så fyld, så smeltede chokolade, så vaniljecreme og til sidst jordbær og ribsgelé? Eller har jeg læst den helt forkert:)
    På forhånd tak..
    Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Heidi, Tak for dit spørgsmål. Det lyder til at du har fanget opskriften helt korrekt! Jeg lavede for nylig en anden lidt lettere version som også er god ( men jeg kan vist stadig bedst lide denne). Du kan se den her: http://sarasmadunivers.blogspot.dk/2014/03/jordbrtrte-med-chokolade-og-citron.html

      Kh Sara

      Slet
    2. Som altid så delikat tilberedt og et skønt syn at se også 'mummy

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  6. Hej Sara

    Hvor ser det lækkert og overskueligt ud. :)
    Hvor stor et tærtefad bruger du og hvor mange personer passer opskriften ca. til?

    Tror den vil være et hit bland venner og familie, så skal jo være sikker på, at jeg får lavet nok. ;)

    Kh.
    Sidsel

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sidsel
      Åh ja jordbærtærte smager så dejligt, er sikker på din familie vil elske den! Det tærtefad jeg har anvendt er 30 cm i diameter og der er mindst til 12 Pers. Hvis man også serverer boller til eller andet så mætter det jo også lidt. Tænk i bageren i Kvickly så jeg forleden en lille jordbærtærte til 70 kr! Det kan vist kun betale sig at lave selv!
      Kh Sara

      Slet