fredag den 6. april 2012

Patatas bravas med spicy tomatsauce serveret til ungkvægsteak.

Foto: Sara B. Clausen
Patatas bravas er jo egentlig en tapasret i sig selv- men jeg synes også at den gør sig rigtig godt som tilbehør til f.eks. en god steak. Det er efter min meninge kartofler som "det næsten er værd at slå ihjel for"- sprøde og lækre råstegt i olivenolie og med et drys af salt og så lige den spicy tomatsauce til- Uhmmmm!!

Foto: Sara B. Clausen
Jeg har ikke lige mit eget kamera i disse dage, så billederne er ikke helt som jeg helst så dem- men stadig bedre end ikke at have billeder på!


Aftenens tallerken- lidt rodet måske- men smagen i top!

Vi fik en lækker medium stegt ungkvæg steak dertil, champignon og lidt salat med grillede peberfrugter, Ananas og pinjekerner.

Opskrift Patatas Bravas:

1 kg. Kartofler, skrællet og skåret i tern
2 spsk. olivenolie til stegning
salt

1 dåse flåede tomater
1 fed hvidløg
1 lille løg, i små tern
1 spsk. balsamicoeddike
1 tsk sukker
1 spsk. paprika( gerne lidt stærk)
1 tsk. chili
1 knivspids cayenne peber
salt og peber

Skræl og skær kartofler i tern. Steg dem lækre og gyldne i olivenolie, sørg for at de danner sprød stegeskorpe på alle sider. Drys med salt.

Lav imens tomatsaucen ved at stege løg og hvidløg i lidt olie et par min. tilsæt derefter de øvrige ingredienser. lad simre i 20- 30 min og smag til med salt og peber. Ved servering kommes den krydrede tomatsauce over de sprøde kartofler.

2 kommentarer:

  1. Mmm det ser altså lækkert ud, lyder godt med de grillede peber og ananas :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Kan klart anbefales at prøve :-)

      Slet