mandag den 9. april 2012

Helstegt svinemørbrad svøbt i seranoskinke og serveret med urtemarineret belugalinser og jordskok-/æblepuré.


Dagens ret blev en improvisation over hvad jeg havde i køleskabet, efter at have været væk det meste af påsken - jeg var dog selvsikker nok til at invitere min søster til at spise med :-) Resultatet blev rigtig godt synes vi alle.

Mørbrad med seranosvøb:

1 svinemørbrad
3-4 tsk. grøn pesto
En hånfuld basilikumblade
Salt og peber

Rens mørbraden for fedt og sener. Skær en dyb lomme i næsten hele længden. Fyld med pesto og basilikumblade. Krydr med salt og peber. Luk sammen og kom seranoskinke rundt om. Steg i ovenen ved 200 grader i ca. 50 min. Lad hvile i 10. Brug evt. stegetermometer.

Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen

Jordskok-/æblepuré:

200 g. jordskokker
1 æble
1 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 stilk rosmarin og  2 timiankviste
Vand til at koge i.
1 dl cremefine fløde

Rens jordskokker, æbler, hvidløg og løg og kog  dem i mindre stykker sammen med timian og rosmarinkviste. Når de er møre hældes vandet fra og krydderurter pilles op. Hæld fløden ved og blend med stavblender til en homogen masse. Smag til med salt, peber og lidt frisk timian.

Foto: Sara B. Clausen


 Belugalinser med æble og krydderurtemarinade:

1 dl. Belugalinser
2 dl vand
3 spsk olivenolie
1 spsk  balsamicoeddike
1 spsk citronhonning
1 fed hvidløg
Saften fra en ½ citron
En god håndfuld Hakkede krydderurter fx timian, mynte og rosmarin
Salt og peber
Et æble i fine tern.

Skyl linserne omhyggeligt i koldt vand og kog dem herefter i 2 dl vand i 20 min. Hæld evt. vand fre gennem en sigte og rør marinaden sammen af olie, balsamico, honning, citronsaft, hvidløg, urter og smag til med salt og peber. Hak æblet i fine tern og vend de lune belugalinser med æbletern og marinade. Det er vigtigt at gøre dette mens linserne er varme, da de herved optager meget mere smag fra marinaden. Lad gerne stå at trække lidt.

Foto: Sara B. Clausen

Server skiver af svinemørbrad anrettet sammen med jordskok-/æblepure og Belugaiinser med æble og krydderurtemarinade. Af hensyn til mine ikke linsespisende børn, serverede jeg også med nogle ovnstegte kartofler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar