onsdag den 11. april 2012

Laks med pesto og fettucine i cremet sauce m. friske Marzanotomater, urter, ristede pinjekerner m.m.

Foto: Sara B. Clausen

I dag skulle der fisk på bordet- jeg faldt over en hel lakseside på tilbud i Kvickly og skar halvdelen til laksesteaks til i dag resten kom i fryseren. Jeg kogte lidt fettucine og vendte det i en dejlig cremet sauce med masser af purløg, basilikum og friske Marzanotomater
(efter mange kokkes mening tomaternes super star) og ristede pinjekerner på toppen. Det smagte skønt.

Foto: Sara B. Clausen
Foto: Sara B. Clausen

Opskrift 4 personer:

4 laksesteaks
Et glas grøn pesto
Salt og peber

En bakke marzanotomater skåret i halve (el. cherrytomater)
1 løg, finthakket
1 rød chili u. kerner finthakket.
1 fed hvidløg, finthakket
Et lille bundt purløg, klippet.
En håndfuld friske basilikumblade, hakkede.
Saften af en halv citron el. et skvæt hvidvin hvis du lige har en slat :-)
1 tsk. Herbamare uretebouillion'
1 flaske cremefine 7 %
 150 g. pinjekerner, tørristede.
 500 g. tørret fettucine eller frisk
Salt og peber

Evt. parmesan til at høvle over og et par citronskiver til servering.

Start med at lægge laksen på bagepapir i et ildfast fad. Krydr med salt og peber og kom ca. en tsk. fuld pesto på hver steak. Fordel den jævnt. Tænd ovnen på 200 grader(varmluft). Steg i ovnen i ca. 20 min. og lad trække et par min.

Rist pinjekernerne på en tør pande, de skal være brune men pas på de ikke får for meget!
Kog pastaen efter anvisningen.

Hak løg og hvidløg og chili fint og svits det i lidt olivenolie. Klem saften af en ½ citron over gennem en lille sigte. Tilsæt cremefine og urtebouillion samt de friske urter. Lad simre få min. Tilsæt de friske tomater i halve og lade saucen simre i ca. 8 min. på middel varme. Bland pasta og sauce.
Garner med lidt friskklippet purløg, ristede pinjekerner og server til laksen. Drys evt. med parmesan og giv en citronskive dertil.

Foto: Sara B. Clausen



 




2 kommentarer:

  1. Mmmh hvor ser det bare lækkert ud Sara! :)
    Jeg er kæmpe fan af både laks, pasta og marzano tomater, så mon ikke jeg skulle skrive den her bag øret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne, tak skal du have- den kan helt sikkert anbefales:-) Sikken en fin side du også selv har- Jeg er svært "misundelig" på ham der MR. Ken ;-)

      Slet