Foto: Sara B. Clausen |
Lækre sprøde og dekorative knækbrød, som passer fint til ostebordet eller måske til en dejlig dip af en slags.Ud af denne portion får du ca. 25 stk.
Ingredienser:
200 g. hvedemel
50 g. Vinjett Fuldkornsmel
1 dl. raspolie
2 dl vand
50 g. havregryn
50 g. hørfrø
50 g. solsikkefrø
50 g. sesamfrø
50 g. græskarkerner
1½ tsk. salt
1 tsk.Bagepulver
Bland alle ingredienser og ælt dem sammen til en fast dej. Tilsæt lidt mere hvedemel om nødvendigt. Del dejen i to portioner og rul dejen ud så tyndt som muligt på et stykke bagepapir. Stik herefter blomster ud med en lille blomsterkageform. Du kan selvfølgelig lave lige den form du lyster f.eks. hjerter eller stjerner. Alternativt kan du naturligvis også bare lave firkanter- jeg lavede halvt af hver.
Overfør knækbrødet ved at trække papiret direkte over på pladen. bag i ovnen ved 180 grader ( varmluft).i ca 20 min. De skal være begyndt at blive gyldne. Lad køle på bagerist, før du pakker dem i tætsluttende beholder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar