Foto: Sara B. Clausen |
I dag er det kærestens fødselsdag- hurra for ham og derfor skal vi naturligvis have kage på bordet :-) Jeg faldt over en skøn kage hos Himmelske kager i går. Kig endelig forbi og se hvor fin den er hos hende det er en rigtig lækker blog!.
Desværre kunne jeg ikke skaffe mascarpone i går så jeg måtte forsøge mig med Philadephiaost i stedet. Det fungerede nu også ok- men en dag skal jeg da prøve den med Mascarpone. Jeg tilsatte desuden lidt vanilje til osten og valgte at bruge lidt frosne hindbær der havde trukket med lidt sukker på toppen af kagen.
Foto: Sara B. Clausen |
Chokoladebrownie med mascarpone-hindbær topping
(12 stk)
Browniedejen
200 g smør
150 g mørk chokolade (ca. 60%)
3 æg (stuetemperatur)
150 g lyst muscovadosukker
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver (kan undværes hvis man ønsker en mere flad udgave)
Ostecreme
150 g mascarpone
1 spsk lyst muscovadosukker
1 spsk hvedemel
1 æg (stuetemperatur)
evt. lidt vanilje
Derudover:
2 spsk. hindbærmarmelade eller frosne som har trukket med lidt sukker.
Lav først browniedejen. Smelt smør og chokolade langsomt i en tykbundet gryde. Lad det afkøle. Pisk æg og muscovadosukkeret til det er lyst og skummende. Vend chokolademassen i. Vend derefter mel og bagepulver i. Hæld browniedejen i en 23 cm kvardradisk form (alternativt en 20x25 cm) smurt og foret med bagepapir.
Lav derefter ostecremen, hvor du blot skal piske ost, æg, sukker og mel godt sammen. Tag en ske og hæld skefulde af ostecreme forskellige steder på browniedejen. Bagefter tager du en ske, kniv eller andet og marmorere de to deje lidt sammen. dryp hindbærmarmelade eller frosne hindbær rørt med sukker over.
Bag kagen i en 200 C varm ovn i 25-30 min. Lad kagen afkøle i ca. 10 min inden den tages ud og køler videre på en bagerist. Når kagen er afkølet skæres den i 12 lige store stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar