torsdag den 22. marts 2012

Stegte ris m. Æg Ken Hom style.

Foto: Sara B. Clausen

Her i mit Influenza ramte hjem, er køkken aktiviteten stadig ikke helt i top. Så lette hurtig tilberedte retter har være prioriteret højt. Fryseren indehold nogle Daloon ovnforårsruller (fedtfattige og endda med nøglehullet på!). Dem  forsøgte jeg mig så med. Vi synes klart dem med kylling var bedst. Okeskødet bliver sådan lidt noget smattet noget synes jeg. Dertil lavede jeg de klassiske kinesiske stegte ris med æg- elsket og kendt verden over.

Jeg brugte Ken Homs bog "ægte kinesisk kogekunst" som udgangspunkt. Han beskriver hvor vigtigt det er at risene er fnuglette og på ingen måde fedtede, tunge eller klistrede ved servering. Det lykkedes fint at få det rigtige resultat ud fra hans vejledning :-)

Foto: Sara B. Clausen

Ingredienser:

1 portion perfekt dampede ris helt afkølede ( se vejledning om lidt herunder)
2 store æg
2 spsk sesamolie
1 tsk salt
2 spsk jordnøddolie
½ tsk friskkværnet sort peber
2 spsk. friskhakkede forårsløg.

Perfekt dampede ris "chinese style" :

400 ml lankornede ris
600 ml. vand
lidt salt

Hæld risene i en stor skål og skyl dem grundig med rigeligt van af flere hold, indtil vandet er klart. Dette trin fjerner risstøvet mellem kornene og sikrer dejligt lette løse ris.

Lad risene dryppe godt af i en sigte og kom dem i en gryde. Hæld de 600 ml vand over og tilsæt en smule salt. Kog UDEN låg i ca. 5 min. til det meste af overfladevandet er væk og der ligesom dannes små krater7 huller i overfladen. 

Læg tætsluttende låg på, gerne med et viskestykke foldet om låget. Skru ned for varmen til lav temperatur og lad koge videre uden afbrydelser i 15 min. Løft ikke på låget. tag herefter af varmen og lad trække 5 min,
Til denne ret skal de afkøles helt ellers ville de være klar til servering nu.

Stegte ris m. æg:

Bland æg og sesamolie med halvdelen af salten og pisk det sammen i en lille skål. Stil til siden.

Rens og skær forårsløgene.

Opvarm en wok til høj temperatur. Tilsæt jordnøddeolie, når den er rygende varm, tilsættes de afkølede ris og "stir-fry" i ca. 3 min. til de er gennemvarme. Hæld derefter æggeblandingen forsigtigt og og forsæt lynstegningen i 2-3 min. til æggene er størknet og blandingen tør.

Tilsæt resten af saltet samt peber og stir-fry i 2 min. Tilsæt herefter forårsløgene og rør rundt. Hæld retten på et fad og server straks.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar