mandag den 16. januar 2012

Shepards´s pie med oksekød

Foto Sara B. Clausen

En rigtig engelsk klassiker, som gør sig godt som vinterret på en kold dag. Server den med en god salat til og evt. a pint of IPA :-) Lidt engelsk sauce er også godt dertil. Bladselleri kan også erstattes af knoldselleri og man kan i det hele taget sagtens bruge nogle af de rodfrugter man nu har i skuffen, som trænger til at blive brugt.

Til 4-6 personer.

Til kødsaucen:
500 g. Hakket oksekød 4-6 % fedt
1 stort løg, hakket i tern
3 gulerødder, i tern
2 stængler bladselleri, i tern
1 rød frisk chilipeber, finthakket.
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse koncentrat
2 spsk. Ketjap Manis (sød soya)
1-2 spsk flyden okse eller kalvebouillion
salt og peber

Til Mosen:
1 kg. kartofler
1 æg
1½ dl. mælk
100 g. revet cheddar
salt og peber

Før ovnen

Start med at skrælle kartofler og skære dem i mindre stykker. Kog dem møre i usaltet vand.
Svits imens løg og efterfølgende hakket kød i lidt olie- når det er brunt tilsættes de hakkede grøntsager, fl. tomater og koncentrat samt bouillon og ketjap manis. Lad saucen simre i ca. 30 min. Smag til sidst til med salt og peber.
Hæld vandet fra kartoflerne. Damp dem lidt og mos dem godt , rør æg og mælk i og tilsæt til sidst den revne cheddarost, smag til med salt og peber. Det får en sjov trådet konsistens af osten, men ikke i det færdige resultat. Jeg synes det fungerer godt og giver en god smag - men kan også udelades hvis man ikke er til ost. Fordel saucen i et ildfast fad. Fordel kartoffelmosen over. Træk mønster med en gaffel. Bag ved 200 grader i ovnen i ca. 200 grader til den er gylden.


Efter gratinering i ovn..


Velbekomme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar