søndag den 29. januar 2012

Pizza Bianco - Sæson for god smag.

Foto: Sara B. Clausen

En skøn pizza, som er en noget anderledes oplevelse end den traditionelle- men efter min mening en rigtig dejlig en af slagsen! De lækre løg med smag af rosmarin, timian og hvidløg sammen med kartofler og salt giver en dejlig smag og med en tynd sprød bund, fuldendes oplevelsen.

Til 4 pers.

Dej:
2½ dl vand
25 g. gær
2 tsk groft salt
100 g. Grahamsmel
100 g. Durummel
150 g. Italiensk hvedemel

Fyld:
4 løg i skiver
1 spsk. olivenolie
1 fed hvidløg, presset.
1 tsk tørret Rosmarin
1 tsk tørret timian
250 g. mozzarellaost
300 g. kogte kartofler i tynde skiver.
1 potte frisk timian.

Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri.Tilsæt salt og de tre slags mel lidt af gangen. Ælt til dejen er smidig og glat. Lad dejen hæve overdækket i ca. 30 min.
Del dejen i 4 stykker og rul hver af dem ud til en diameter på ca. 20 cm. Placer dem på bagepapir på plader. Forvarm ovenen til 225 grader.

Svits de skivede løg i olie på panden, efter nogle min. tilsættes det pressede hvidløg og tørrede urter. steg til det er let gyldent.
Fordel fyldet på pizzaerne, først mozzarella, så kartofler og til sidst løgblandingen. Krydr med salt og peber. Bag i ovnen ca. 12 min til bunden er sprød og lækker og løgenen karamelliseret lidt. Pynt med frisk timian og server.





2 kommentarer:

  1. Lækker pizza :)

    Pizza behøver nemlig ikke slavisk at være med tomatsauce hver gang.

    Løg, krydderurter og lidt ost - og så er man kørende! Smukt :)

    PS: Man kan evt. smøre et tyndt lag creme fraiche på som sauce først, det giver rigtig god smag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sjønne :-)
      Kunne ikke have sagt det bedre selv- tak - også for tippet, det vil jeg da prøve næste gang.
      Kh Sara

      Slet