Foto Sara B. Clausen |
Indrømmet, der er måske lidt mormor over denne ret- men jeg er ligeglad, det smager altså godt og er lige den slags jeg har lyst til, ovenpå Jul og nytår. Så da jeg kiggede på min beholdning i dag og så et blomkålshoved, æg, cremefraiche m.m. så var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle lave "maskeret blomkål" Egentlig er det vel en forret- men for mig var det altså aftensmaden i dag og alt rigeligt for mig. Så er frokosten også hjemme til i morgen.
Ingredienser 4-6 pers:
1 blomkålshoved
4 æg
2-3 dl. cremefaiche 9 %
1 spsk. sød sennep
2 spsk. grøn dressing mix (Lene Hansson)
½ citron
salt og peber
3 dl. ærter
300 g. store rejer
5-6 cherry tomater
Kog blomkålen nogle få minutter i letsaltet vand. Den må meget gerne stadig have lidt bid. jeg deler gerne hovedet i nogle store buketter- men man kan også vælge at koge det helt. Rør dressingen sammen med grønne urter, lidt frisk citronsaft, sød sennep og salt og peber.
Kog æggene, så de er smilende (8 min), lad ærterne tø op eller kom den et øjeblik i kogende letsaltet vand. Fordel dressingen over blomkålen. Pynt med ærter, rejer, tomater og lidt citronskiver.
Foto. Sara B. Clausen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar