Foto: Sara B. Clausen |
Denne suppe smager virkelig helt fantastisk og varmer dejligt på en kold dag. Citronsaften giver en dejlig syrlighed til suppen, uden at den på nogen måde bliver for sur. Fungerer rigtig godt med kokosmælken, karryen og sødmen fra gulerødderne.
2 Løg, finthakket.
3 store gulerødder, i tern
25 g. smør
400 g. Kylling inderfillet i tern
1 dåse fl. hakkede tomater
1 stort Madæble, tern
2 spsk. Karry
1 Liter god hønsefond
1 dåse kokosmælk
2 spsk Citronsaft
1 dl ris
Salt og Peber
2 spsk. Maizena
Kog risene efter anvisning. Skær løg og gulerødder og kylling i tern. Svits løgene 5 min. i smørret. Tilsæt gulerødder og kylling. Svits til kyllingen er brunet. Skræl æblet og skær i tern. Tilsæt Karry, Tomater og æble. Kog 3 min.
Hæld hønsefond ved og lad simre i ca. 30 min. Tilsæt Kokosmælk og maizena rørt op med lidt vand. Tilsæt citronsaft og smag til med salt og peber. Tilsæt de kogte ris og server straks. Evt. med brød til- det bør vel så være naan men det havde jeg ikke lige :-)
Velbekomme,
Lækker suppe, ser virkelig indbydende ud :)
SvarSletDen må ryge på menuen imellem jul og nytår, når der alligevel skal koges fond'er til nytårsaften.
Hvilken karry bruger du?
Takker, den smagte også bare skønt :-) Du vil blive glad for den ovenpå julemaden. Jeg bruger en karry fra min lokale "orientalsk marked" skøn lille butik med alle de gode ting, Det er sådan nogle runde metalbøtter med plastiklåg fra "Rajah".
SvarSlet