lørdag den 17. december 2011

Lady & Vagabondens hofret- spaghetti med tomatsauce og kødboller.

Foto: Sara B. Clausen

Det er jo bare en klassiker og selvfølgelig en ret der begejstrer børnene men jeg synes jo også selv det smager rigtig godt :-)

Ingredienser:

Kødboller:
500 g, magert hakket oksekød
3 tsk. Basilikum
1 fed hvidløg
Salt og Peber
1 æg
½ dl. rasp
evt. lidt tørrede chiliflager

Tomatsauce:

1 karton Passata di pomodoro ( purerede tomater, se billede længere nede)
1 fed hvidløg, presset
1 løg, hakket.
1 tsk tørret timian
2 Laurbærblade
1 tsk. sukker
en god dusk frisk basilikum, hakket.
1½ dl rødvin
salt og peber

Spaghetti
Evt. frisk Parmesan til at rive over.

Bland alle Ingredienser til kødbollerne og tril små runde kødboller ca. 20 stk. Steg dem på panden i lidt olie og ryst panden jævnligt så de forbliver runde og bruner på alle sider. Sæt dem lidt til side.

Svits løgene til tomatsaucen i en pande, hæld rødvinen over lad koge lidt ind, tilsæt tomat, krydderier, hvidløg, sukker. Lad saucen koge til den tykner noget, tilsæt derefter frisk basilikum og smag til med salt, peber og sukker (sidstnævnte runder syren fra tomaterne lidt af). Lad kødbollerne varme op i saucen og kog spaghettien i letsaltet vand. Server spaghettien med tomatsucen og kødbollerne.
Velbekomme!










2 kommentarer:

  1. Uhmm, totalt yndlingsret :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Jahhh, det er bare slet ikke tosset klart også en favorit her :-)
    Kh og rigtig glædelig jul til dig!
    -Sara

    SvarSlet