mandag den 5. december 2011

Honningkage med mandler

Foto: Sara


Fik lyst til at afprøve denne honningkage fra "Isabellas" . Den smager dejligt men jeg synes de 1½ times bagning virker som lige i overkanten (en time kunne snildt gøre det for mig). Jeg brugte varmluft og skruede ned til 150 grader, men ovne er jo lidt forskellige så prøv dig selv frem. Ligeledes skal du være opmærksom på at dejen hæver voldsomt meget op under bagning så vælg en form med god plads! Jeg reducerede også sukkermængden lidt til knap 200, det kan man roligt gøre, honningen gør jo også sit! Jeg bringer opskriften som den er :-)

250 g. Honning
4 æg
250 g, muscovadosukker
50 g. mandler, grofthakkede
1 øko citron, Skallen rives i.
125 g. hvedemel
50 g. kartoffelmel
2 tsk. bagepulver
2 spsk. kanel
smør eller bagepapir til formen.

Pisk honning, æg og sukker cremet. Hak mandlerne groft. Bland mel, kartoffelmel, bagepulver, kanel og tilsæt mandler og revet citronskal. Vend melet i æggemassen. Hæld i en form smurt eller beklædt med bagepapir. Bag i ovnen i ca. 1½ time ved 175 grader. Prik i kagen når dejen ikke hænger i er den færdigbagt- hellere lidt for klæg en for tør! Lad honningkagen køle af og server evt. med smør til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar