torsdag den 3. november 2011

Kofta i Currysauce.

Foto: Sara B. Clausen
Denne dejlige ret smager bare rigtig godt og er dejligt krydret uden at det er for meget, mine drenge elsker den og synes på ingen måde det er for stærkt :-) Selvfølgelig er der forskel på chilipulver og den jeg bruger er nok sådan medium stærk.

Kofta:
1 kg hakket oksekød
1 tsk salt
1 strøget tsk.chilipulver
1 tsk. spidskommen
1 tsk, garam masala
1 lille knold revet ingefær
1-2 forårsløg, finthakket.
1 håndfuld frisk koriander
½ dl. havregryn
1 æg.

Currysauce:
2 store løg, i tern.
2 fed presset hvidløg
1 ds. flåede tomater eller passata
1 flaske fløde cremefine 7% eller 1 dl. yoghurt naturel
½ tsk. salt
½ tsk. chilipulver
1/4 tsk gurkemeje
1 tsk. paprika
1 hel kanelstang
3 dl. vand
evt. maizena til at jævne lidt.

Rør alle ingredienser til farsen godt sammen og form til små runde kødboller. Steg løg og hvidløg i olie i en dyb sauterpande eller wok. tilsæt tomater og krydderier og 2 dl vand samt fløde og lad simre lidt. Kom forsigtigt kødbollerne ned i saucen ( de skal koges i saucen, sådan holder de formen bedst og tager god smag af saucen). Når kødbollerne virker faste, efter ca. 20 min, tilsættes yderligere 1 dl. vand og de simrer under låg i 20 min mere. Tag evt. kødboller op og jævn saucen med lidt maizena og kom dem så tilbage igen. Server med ris og en god salat til og pynt gerne med friskhakket persille eller koriander.

Velbekomme!
Foto: Sara B. Clausen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar