onsdag den 2. november 2011

Cremet Kartoffelporresuppe med seranoskinke.

Foto: Sara. B.Clausen

Nu skulle grøntsagsskuffen ryddes lidt op og hvad er så mere oplagt end en gang grøntsagssuppe på en tåget, våd og fugtig vinterdag. Det smager godt og giver varmen og mætter godt med lidt brød til. Hvis man vil lave denne ret vegetarisk, undlader man naturligvis bare serano skinken. I stedet kan man jo toppe den med lidt ristede nødder og svampe i stedet for.

1,5 kg. kartofler
4 store porre
1/4 knoldselleri
2 små fed hvidløg
1 l. vand (ca.)
2 spsk. urtebouillon (A. vogel)
1/4 fløde
Salt og peber
1-2 spsk. tørret timian

evt. tørstegt serano skinke (steges på bagepapir i ovnen til sprødt)

Rens og skær grøntsagerne i mindre stykker. svits i lidt olie i en stor gryde. Tilsæt vand, så det lige dækker grøntsagerne og herefter bouillon og lad simre til grønsagerne er møre. Blend suppen med stavblender og tilsæt fløde, salt og peber samt timian. Server med sprødstegt seranoskinke på toppen og et godt brød til. F.eks. dette: her.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar