lørdag den 12. november 2011

Frisk fettucine med Laks i Estragon/ Hvidvinsflødesauce vendt m. Rucola.


Foto: Sara B. Clausen

Denne lette pasta lakseret smager bare så super godt. Hurtig, let og lækkert. Mums!

300 g. Friske Laksesteaks
3-4 skalotteløg, finthakket
1 dl. hvidvin
1/4 dl. fløde
2 tsk. tørret estragon
Salt & Peber
½ pakke Rucolasalat
Urtebouillon, Vand

En pakke frisk Fettucine

Start med at pochere laksen. bring en gryde med vand tilsat lidt urtebouillon og salt i kog. Smid laksen i vandet og tage den af varmen. lad stå og trække i vandet i min. 15 min. men går der længere tid er det lige meget. Det er en 100 % sikker måde at koge fisk på så den bliver helt perfekt.

Kom lidt smør eller olie på en pande og steg det finthakkede skalotteløg i 3 min. tilsæt herefter hvidvin og lad simre i 3 min. Dernæst tilsættes fløde og krydderier, saucen simrer til den tykner. Kog den friske pasta efter anvisning.

Den pocherede laks deles i flager som tilsættes estragonflødesaucen  og den friske pasta vendes deri. Retten vendes inden servering med lidt rucola og serveres med flute og frisk parmesan.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar