Foto: Sara B. Clausen |
Det er jo en klassiker og en yndet ret hos mine børn - men jeg indrømmer blankt at jeg heller ikke selv er svær at overtale :-)
Jeg laver gerne dobbelt portion for jeg ved at den er populær og der må gerne være til to dage. Men skriver den her som den er til 4 personer.
500 g, hakket kalv/flæsk
1 æg
1½ dl. rasp
1 finthakket løg
salt/peber
1- 1½ tsk. Allehånde
lidt vand
En pakke Bacon i skiver
1/4 madlavningsfløde
1/4 Svineboullion
Evt. lidt ribsgele
Salt og Peber
maizena
Rør farsen med æg, rasp, løg og krydderier og tilsæt lidt vand. Farsen skal være lidt fastere end til frikadeller. Læg i et smurt fad og form til en fin "hare". Læg bacon taglagt på og fold enderne ind under "haren".
Foto: Sara B. Clausen |
Steg i ovnen i 15 m. ved 250 grader. Tilsæt herefter madlavningsfløde blandet med svinebouillon og skru ned på 200 grader. Lad stege i alt en time. Hæld flødebouillonen gennem en sigte ned i en gryde og jævn saucen og smag til med ribsgele, salt og peber og jævn med lidt Maizena og tilsæt kulør efter ønske.
Server med kartofler, sauce og en god salat. jeg fintstrimlede lidt hvidkål på mandolinjern og tilsatte et æble i tern, madariner, rosiner samt mandler og en citron, honning og olivenolie dressing.
Velbekomme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar