søndag den 9. oktober 2011

Skøn efterårssalat med pærer, sprød serano skinke, brombær og andet godt :-)

Foto: Sara B. Clausen

Her til aften, fik vi denne skønne salat, som bestemt ikke blev ringere af, at kæresten, kom ind med en lille skål, indeholdende årets sidste høst af brombær. De skulle da også med i salaten!
Seranoskinken fik jeg et stort stykke af, fra min mor, dejligt at blive forkælet lidt! Salaten var et hit og skal bestemt laves igen.

Jeg brugte:

En bakke babysalat (renset og skyllet og duppet eller slynget tørt)
Et stykke parmesanost, høvlet i flager.
4 faste pærer, i både.
1 pose pinjekerner (ca. 150 g.)
250 g. seranoskinke skåret i tynde flager.
1 skålfuld Brombær.

dressing rørt af:
Balsamicoeddike (rød)
Olivenolie
Flydende honning
Salt og peber.

Rist pinjekerner på tør pande, til de er gyldne og lad køle af. Steg flager af seranoskinke i ovnen på bagepapir, til det er sprødt. Placer på fedtsugende papir og lad køle af. Bland babysalat, pærer, pinjekerner og parmesanost i et fad eller en skål. Pynt med brombær og den sprøde skinke. hæld lige inden servering dressingen over.

Velbekomme!

Foto: Sara B. Clausen



3 kommentarer:

  1. Det er en meget smuk salat - fyldt med alt det gode ved efteråret :-)

    SvarSlet
  2. Tak, er helt enig. Den smagte virkelig godt og tog sig også godt ud på fadet. Da jeg stadig har pærer og seranoskinke på lager, fortsætter jeg lidt i efterårstemaet i dag :-)

    SvarSlet
  3. En skøn salatoplevelse og med lidt "rester" fra brombær busken, virkelig et hit.Den var super god til den lækre Culottesteg.

    SvarSlet