onsdag den 12. oktober 2011

Seekh Kabab med tomatsalat med mynte, bulgur og urtedressing.

Foto: Sara B. Clausen
Aftensmaden i dag var et brag af en succes hos både store og små :) Seekh Kabab betyder egentlig bare kød på spyd. Vi fik en lækker frisk Tomatsalat til og en urtedressing rørt af Cheasy cremefraishe 6% med Lene Hannsons grøn dressing mix ( den er fantastisk til at få en super dressing i en fart!) Tomatsalaten finder du under salater Her.


Foto: Sara B. Clausen


Opskrift Seekh Kabab:

1 kilo Hakket oksekød eller blandet lam/okse
1½ tsk salt & friskkværnet peber
1 tsk, chilipulver
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. Garam masala
1 lille knold frisk Ingefær ( ca. 2-3 cm) revet.
1 revet løg eller et bundt frisk forårsløg hakket fint.
½ dl. havregryn
2 æg
1 lille bundt friskhakket koriander
2 friske chilier uden kerner, hakket fint.
1 lille fed hvidløg
en pakke træspyd. ( læg gerne i blød i lidt vand inden brug)

Bland farsen af de ovenstående ingredienser og gør en bageplade klar med bagepapir på. Tænd ovnen på 200 grader. kom lidt olie på bagepapiret og smør det ud med fingrene. gør evt. det samme på skærebræt. tag en klump kød og form en pølse som du stikker træspyddet igennem. Rul derefter på skærebrættet for at fordele kødet jævnt. Fyld kun 2/3 dele der skal jo være et håndtag. Steg dem i ovnen i ca. 20 min. Vend ca. en gang undervejs og hæld evt. lidt stegesaft fra så de bliver gyldne.

Server med bulgur. Kog 2 dele bulgur med 3 dele vand og tilsæt salt og en terning grøntsalgsbouillon. Når vandet er fordampet så lad det stå og trække lidt. Smør en lille form med lidt olie ( jeg brugte citronolie) og pres bulgur ned i med en ske og glat overfladen. Vend ud på tallerknen med bunden op.

server med dressing og tomatsalat til



Ingen kommentarer:

Send en kommentar