søndag den 2. oktober 2011

Pestomarineret Kalkunbryst m. mozzarella.

Foto: Sara B. Clausen


Dagens ret, blev et kalkunbryst fyldt med frisk mozzarellaost, frisk basilikum og pesto. Dertil Kartofler stegt i andefedt fra forleden....indrømmet det er ikke sundt, men for søren hvor kan det lige give kartoflerne en ekstra dimension. Hertil lidt svitsede champignon og sovs.

til 4 pers.

et Kalkunbryst
½ frisk mozzarellaost
En håndfuld friske Basilikumblade
Grøn pesto
3 dl. Hønsefond
1,5 dl. Cremefine
en pakke Bacon
salt og peber
Maizena til jævning.

Skær en dyb lomme i kalkunbrystet, krydder med salt og peber og fyld et par spsk. pesto ind i lommen, samt halvdelen af mozzarellaosten skåret i skiver samt en god håndfuld friske basilikumblade. Smør lidt pesto på resten af brystet. Fordel en pakke bacon i skiver over brystet og rul det rundt om. Placer kalkunbrystet i et ovnfast fad smurt med lidt olie. Giv det 15 min i ovnen ved 200 grader. Hæld derefter hønsefonden ved og giv det ca. 40 min yderligere. Herefter hviler det 10 min. Imens laves en sovs af den hønsefond kalkunbrystet er stegt i. Si det ned i en gryde og tilsæt cremefine. Jævn med maizena. grundet salt fra bacon er det sjældent nødvendigt med ekstra salt, men måske lidt peber.
Kalkunbrystet skæres i skiver og serveres med sovsen og hvad man ellers ønsker som tilbehør.
 Vi fik som sagt stegte champignon og lækre kartofler til.

Velbekomme!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar