søndag den 23. oktober 2011

Græsk kylling med oregano og citron.

Foto: Sara B. Clausen

En skøn og velsmagende kyllingeret, der i et smukt efterårsvejr bringer toner fra middelhavslandet Grækenland ind i køkkenet. Også god om sommeren på grillen ( kan selvfølgelig grilles hele året, hvis man er til det :-).

Ingredienser:

En hel kylling parteret i 6-8 stykker.
120 ml. olivenolie
120 ml. tør hvidvin
2 Spsk. tørret Oregano
½ citron.
salt & friskkværnet peber
2 fed hvidløg, presset.

Læg kyllingestykkerne i et fladt fad. I en lille skål, blandes olie, vin, oregano, hvidløg, salt og peber, citronsaft. Fordel marinaden over kyllingen og lad kødet marinere i 2-3 timer i køleskab. Vend det gerne i marinaden nogle gange undervejs.
Placer kyllingestykkerne på en olieret grillrist og steg dem ved 200 grader ca. 30 min. Vend dem gerne et par gange under stegning. Giv evt. lidt grill til sidst for at få skindet sprødt, hvis det ikke er blevet det.
Server fx. med en græsk tomat salat og evt. kartofler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar