onsdag den 26. oktober 2011

Friskbagte Morgenbrød

Foto: Sara B. Clausen

Denne opskrift er fra Amo (den stor bagebog 2) Sund er den jo ikke helt, med både hvidt mel og fedstof i dejen, men altså en gang i mellem smager det altså bare godt. Opskriften er en Grunddej og så kan man forme den til det man lyster, rundstykker, gifler, briocher m.m og drysse med sesam, birkis, mel, eller noget andet efter humør.
Jeg lavede en dobbelt portion for også at få lidt til fryseren. Ifølge opskriften, kommer der 20 stk ud af en portion - jeg fik ca. 30 ud af dobbelt portion og det var ikke sådan meget store brød. Ligeledes forlængede jeg hævetiden i begge omgange og brugte så 50 g. gær i stedet for 60g. I øvrigt passede det med 5 dl. mælk til dobbelt portion - ikke 6 dl.men det kommer nok lidt an på melet m.m.
Resultatet var godt. Lækre bløde og fine morgenbrød. Serveret sammen med hjemmebagt rugbrød- kom der da også lidt fiber ind i billedet ;-)

Foto: Sara B. Clausen

 Ingredienser 20 stk.

500 g. hvedemel
100 g. smør
30 g. gær
3 dl mælk
1 tsk salt
1 tsk sukker

Smuldr margarinen i melet, Rør gæren ud i den lunkne mælk. og tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen grundigt til den er blank og smidig samt elastisk. Lad hæve lunt og tildækket i 30 min. Form herefter en eller flere slags morgenbrød. Lad efterhæve på pladen i 20 min. Pensles med æg og bages midt i ovnen i ca. 12 min. ved 180 grader(varmluft).


Foto: Sara B. Clausen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar