lørdag den 15. oktober 2011

En rigtig scoremiddag.......

Foto: Sara B. Hansen
Man skal jo huske at score sin kæreste/mand om og om igen og med denne ret på bordet, vil jeg næsten garantere, at du vil få kærlige blikke og en hyggelig aften :-)
Denne menu er delvis baseret på en opskrift fra "Funky hverdagsmad". Bønnerne og den sovs de er i, kommer til at smage helt fantastisk og med en god bøf og et gratineret kartoffelmos hjerte af søde og alm. kartofler med mandler i ( egen opskrift) blev det en rigtig, rigtig dejlig middag. Vi fik en lækker Øko. Brown ale fra Ørbæk bryghus til Mmmmmmmm!!!

Ingredienser
Estragonflødebønner:

600 g. friske grønne bønner
4 skalotteløg
2 spsk. smør
1-2 tsk. Dijonsennep.
2. spsk. grofthakket frisk estragon ( tørret kan også bruges)
4 dl. Madlavningsfløde
1 spsk. Citronsaft
1 Spsk. A. Vogels urtebouillion
salt og masser af friskkværnet peber.
Ribeye eller Entrecote steaks

Rens og nip bønnerne. Kog dem 3-4 min i letsaltet vand. tag dem op og lad dem dryppe af. Pil og hak skalotteløg og steg dem i lidt smør i en sauterpande. tilsæt bønner, Dijonsennep, Estragon og fløde samt bouillon. Lad simre til fløden tykner. Smag til med citron og salt peber og server med en god bøf. Entrecote eller Ribeye.

Gratinerede Sweet potato hjerter med mandler:

2 søde kartofler
6 store kartofler
1 dl. mælk
lidt smør
salt og peber
rasp
4 spsk. mandler, hakkede.

Skræl og kog kartoflerne i usaltet vand til de er godt møre. Tilsæt en lille smørklat og lidt mælk og mos dem godt. Tilsæt mandler og smag til med salt og peber.
Smør nogle små ramekiner evt. hjerteformede og drys med lidt rasp, vend det rundet i og hæld det overskydende rasp i næste form. Kom forsigtigt kartoffelmosen i formen og fordel med blide bevægelser og glat med en spiseske. læg en lille smørklat i toppen af hver form og drys lidt rasp over. Gratiner i ovnen. Ved servering køres en kniv rundet i kanten for at løsne og den vendes ud på tallerknen.
Server med en god øl til.
Foto: Sara B. Clausen



Foto: Sara B. Clausen

Til dessert fik vi den Æblekage med marcipan og appelsin som jeg også har lagt på bloggen.


1 kommentar:

  1. Tak, der blev jeg vist lige forført og scoret, menuen fåes ganske enkelt ikke bedre på en restaurant.
    Tak for den perfekte score middag, kan varm anbefales til de som vil lave score middag og Gen-score deres kæreste eller bare første gang score middag, hvis man sikre sig at den anden part er til perfekte friske bønner.

    SvarSlet