Foto: Sara B. Clausen |
Det er bare så dejlig nemt, at lave dejen aftenen før og vupti har man skønne velduftende og velsmagende boller næste morgen. Helt uden klistrede fingre!
Disse er klart en af mine favoritter, måske bliver det også en af dine?
Til ca. 16 Boller.
Ingredienser:
6 dl. vand, koldt.
25 g. gær
2 tsk. salt
2 spk. flydende honning
400 g. hvedemel
200 g. grahamsmel
150 g. Havregryn
100 g. fuldkornsmel
Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt salt og honning og rør til det er helt opløst. Tilsæt derefter Havregryn, Grahamsmel og fuldkornsmel og rør sammen, evt. med dejkroge på elpisker. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen. Dejen skal være lidt klistret. Dæk med film eller låg hvis du har sådan et til dit dejfad og sæt i køleskab natten over. Tag ud næste morgen 30-60 min før bagning. Sæt dejen på plader, beklædt med bagepapir, ved hjælp af to skeer. Du behøves slet ikke at have hænderne i dejen.
Bag ved 225 grader i varmluftovn i ca. 12- 15 min.
Velbekomme!
Foto: Sara B. Clausen |
Tak for en fin opskrift, som jeg gerne vil prøve.
SvarSletKan man mon udskifte de 100 g grahamsmel med fin rugmel?
Hilsner fra Helle.
Velbekomme og tak for din besked. Det tror jeg sagtens man kan og du må meget gerne fortælle om resultatet. God bagelyst. Kh Sara
SletHvis der intet flydende honning er, kan det så undlades eller erstattes med noget andet? Glæder mig til at prøve opskriften!
SvarSletJa du kan sagtens bruge sukker i stedet eller hvis du har almindelig honning så kan det sagtens opløses i vandet. God fornøjelse!
SvarSletTak for en super opskrift..
SvarSletJeg er igang med at bage dem og det dufter så dejligt .
Den skal skrives i min liste
Vh/ Hanunii
Velbekomme, det er så dejligt at høre :-) kærligst Sara
SletHej! bollerne ser super fine ud! ;-)
SvarSletTror du jeg kunne bruge 350 g. hvedemel og 200 g. fuldkornsmel?
Er det grahamsmelen der faar bollerne til at spraekke? :-)
Laura
Hej Laura - Ja du kan sagtens bytte lidt ud med målene på den måde- selvfølgelig bliver resultatet lidt forskelligt, alt efter hvad man gør- men det vil sikkert fungere. Det er mit indtryk at det er havregrynene der får dem til at sprække lidt- det oplever jeg i hver fald når jeg bruger det i opskrifter- men jeg kan godt lide det lidt rustikke look det giver :-) Kh Sara
Slet