tirsdag den 27. september 2011

Dejlige og nemme koldhævede morgenboller.


Foto: Sara B. Clausen

Det er bare så dejlig nemt, at lave dejen aftenen før og vupti har man skønne velduftende og velsmagende boller næste morgen. Helt uden klistrede fingre!
Disse er klart en af mine favoritter, måske bliver det også en af dine?

Til ca. 16 Boller.

Ingredienser:

6 dl. vand, koldt.
25 g. gær
2 tsk. salt
2 spk. flydende honning
400 g. hvedemel
200 g. grahamsmel
150 g. Havregryn
100 g. fuldkornsmel

Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt salt og honning og rør til det er helt opløst. Tilsæt derefter Havregryn, Grahamsmel og fuldkornsmel og rør sammen, evt. med dejkroge på elpisker. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen. Dejen skal være lidt klistret. Dæk med film eller låg hvis du har sådan et til dit dejfad og sæt i køleskab natten over. Tag ud næste morgen 30-60 min før bagning. Sæt dejen på plader, beklædt med bagepapir, ved hjælp af to skeer. Du behøves slet ikke at have hænderne i dejen.
Bag ved 225 grader i varmluftovn i ca. 12- 15 min.

Velbekomme!

Foto: Sara B. Clausen

8 kommentarer:

  1. Tak for en fin opskrift, som jeg gerne vil prøve.
    Kan man mon udskifte de 100 g grahamsmel med fin rugmel?

    Hilsner fra Helle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og tak for din besked. Det tror jeg sagtens man kan og du må meget gerne fortælle om resultatet. God bagelyst. Kh Sara

      Slet
  2. Hvis der intet flydende honning er, kan det så undlades eller erstattes med noget andet? Glæder mig til at prøve opskriften!

    SvarSlet
  3. Ja du kan sagtens bruge sukker i stedet eller hvis du har almindelig honning så kan det sagtens opløses i vandet. God fornøjelse!

    SvarSlet
  4. Tak for en super opskrift..
    Jeg er igang med at bage dem og det dufter så dejligt .

    Den skal skrives i min liste

    Vh/ Hanunii

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, det er så dejligt at høre :-) kærligst Sara

      Slet
  5. Hej! bollerne ser super fine ud! ;-)
    Tror du jeg kunne bruge 350 g. hvedemel og 200 g. fuldkornsmel?
    Er det grahamsmelen der faar bollerne til at spraekke? :-)
    Laura

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laura - Ja du kan sagtens bytte lidt ud med målene på den måde- selvfølgelig bliver resultatet lidt forskelligt, alt efter hvad man gør- men det vil sikkert fungere. Det er mit indtryk at det er havregrynene der får dem til at sprække lidt- det oplever jeg i hver fald når jeg bruger det i opskrifter- men jeg kan godt lide det lidt rustikke look det giver :-) Kh Sara

      Slet