Har bagt disse utallige gange og synes opskriften er super god. Det er nogen gange svært at forstå, at noget så simpelt kan smage så godt. Perfekt tilbehør til buffeten, salater, gode pølser og oste eller måske en dejlig varmende efterårssuppe. De bliver allerbedst hvis man tager sig tid til at starte dagen før med surdejen- men man kan godt lave dem samme dag. så skal gærmængden bare fordobles og dejen æltes sammen. Det er dog fortsat vigtigt at dejen hæver af to gange en gang 3 timer og efterhævning i 40 min.
Jeg er super glad for min uopslidelige Eva Trio form som giver flotte flutes med nopret sprød bund. (se indsat billed nederst).
Baguette (3 stk)
Surdej:
100 g. mel
10 g gær (ikke mere!)
2 dl. Vand.
Dej:
500 g. mel
2 dl. vand
2 tsk salt
Dag 1:
Begynd dagen før med surdejen. opløs gæren i 2 dl knap lunken vand ca 35 grader. og bland herefter melet i. dejen skal være meget lind. Tildæk skålen med film og lad den stå ved stuetemperatur til næste dag.
Dag 2:
Rør vand og salt i surdejen og ælt melet i lidt af gangen. det er lidt forskelligt hvor meget mel dejen kan tage- men den skal være let og smidig og slippe fingrene. Stil dejen til hævning et lunt sted, dækket med vådt viskestykke i 3 timer.
Ælt efterfølgende dejen godt igennem og form til tre lange flutes. Lad efterhæve i fluteform eller på plade med bagepapir i 40 min. Rids dem på skrå med en meget skarp kniv. Pensl dem med vand og sæt i en 200 grader varm ovn. pensl gerne et par gange under bagning eller sprøjt lidt vand ind i ovnen. bag 15 til 20 min.
De er klart bedst samme dag som de er bagt men kan selvfølgelig sagtens fryses og varmes.
Sådan ser fluteformen ud:
Jeg er passioneret madnørd og elsker at lave alverdens mad og bage brød og kager. Det er mad med stor kærlighed og glæde- men også med fokus på sundhed og udnyttelse af de ingredienser jeg har. Siden 2019 i tiltagende grad vegetariske opskrifter,da jeg selv spiser primært vegetarisk. Men der findes fortsat mange opskrifter på bloggen med kød. Jeg bruger timevis i køkkenet og nyder at afprøve opskrifter og få nye smagsindtryk. Håber også du kan finde inspiration her på siden!
torsdag den 15. september 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar