Den består af få gode ingredienser og bl.a en lækker tomatsauce.
Efter vi er begyndt at spise primært vegetarisk har jeg ikke rigtig fået anvendt mine små serveringsfade i støbejern. Så da jeg pludselig visualiserede retten her for mig anrettet i dem måtte det prøves. Det fungerede så godt og gav en lækker oplevelse at være lidt lavere i højden (antal lag) end jeg normalt ville gøre. Jeg supplerede denne gang med nogle brede skiver af portobellosvampe som jeg havde i skuffen. Det var lækkert, men er ikke et must. Retten her er normalt kun med aubergineskiver.
![]() |
Foto: Sara B. Hansen |
Opskrift 2 personer:
1 aubergine, skiver ca. 1 cm. ( alm. størrelse)
1 stor portobellosvamp i skiver
1 rødløg, finthakket
1 dl. pankorasp
2 store fed hvidløg, finthakket
1 bundt frisk timian
2½ dl.Tomatpassata
½-1 dl. vand
1 spsk. basamicoeddike
½ tsk. sukker
1 tsk. grøntsagsboullion (fx. Herbamare el. vegamix)
50 g. revet ost (gerne blandet parmesan og mozzarella)
God jomfru olivenolie
Salt og peber
![]() |
Foto: Sara B. Hansen |
Tibehør: en god salat med fx. rucola, pære, parmesanflager vendt med en balsamicodressing og hvidløgsflute.
![]() |
Foto: Sara B. Hansen |
- Skær aubergine i skiver og salt dem og lad dem trække i et dørslag ca. 10 min. skyl dem med koldt vand. Det fjerner bitterhed og giver en fastere struktur.
- Fordel aubergineskiver og portobellosvampe ( hvis du bruger dette) på en bageplade med bagepapir og pensl dem med olivenolie tilsat salt og peber (jeg tilsatte også lidt chili og hvidløg til olien). bag skiverne i en 200 grader varm ovn ca. 15 min.
- Tilbered tomatsauce; varm lidt olie i en pande og svits finthakket løg og halvdelen af hvidløget ca. 4 min. Tilsæt frisk hakket timian, tomatpassata, vand, balsamico, græntsagsboullion og sukker og lad småsimre 10 min. ved lav varme. Tilsæt en lille smule mere vand om nødvendigt.
- Vend pankorasp med lidt olivenolie- gerne rester fra da du penslede aubergineskiverne.
- Fordel lidt tomatsauce i bunden af fadet og fordel de bagte aubergineskiver henover. kom et lag tomatsauce over og fordel endnu et lag med aubergine og evt. portobello. Kom resten af tomatsaucen henover.
- Fordel osten henover og slut af med at drysse med pankorasp.
- Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. til gylden og sprød på toppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar