søndag den 11. februar 2018

Banana split - flamberet m. Grand Marnier.

Foto: Sara B. Hansen
Banana split er jo bare altid et hit- simpelt og nemt at lave og så smager det bare godt! Der er god grund til at de fleste elsker denne dessert. 
Man kan selvfølgelig vælge at lave det hele selv lige fra isen til chokoladesaucen........men i går skulle jeg bare lave en nem dessert. Bananerne blev flamberet med Grand Marnier.....uhmmm.

Ingredienser 4 personer:

4 bananer
1 spsk. kokosolie ( el. smør)
2 spsk. brun Farin
Saften af en appelsin el ca. ½ dl.appelsinjuice
½ dl. Grand Marnier


Desuden:
1 liter god vaniljeis
50 g. ristede mandelflager
chokoladesauce
Flødeskum

Rist mandelflager på en tør pande og sæt til afkøling.

Skræl bananerne og halver dem med en skarp kniv. Kom Brun farin på panden og smelt det, tilsæt kokosolie/smør og lad det bruse op. Hæld appelsinsaften på. Lad koge sammen et par min. Kom bananerne på panden og vend dem rundt så de bliver lækre og gyldne i karamellen. Hæld til sidst et godt skvæt Grand Manier over og sæt ild til. Sørg for ikke at have panden under emhætten og være klar til at holde panden ud i strakt arm mens flammerne blusser.

Fordel de flamberede bananer på dessertallerkener. Kom to kugler vaniljeis ovenpå. Lidt flødeskum. Dekorer med chokoladesaucen og slut af med de ristede mandelsplitter. Server straks og nyd :)

Find også Saras Madunivers på
FACEBOOK.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar