onsdag den 1. november 2017

Vegetarisk kikærte og blomkålscurry med kokos.

Foto: Sara B. Hansen
Denne skønne og billige ret er virkelig bare SÅ god! Den er cremet, krydret og lækker.
Jeg tror faktisk at den godt kan komme med  på min "liste over livretter". 

Jeg serverer retten sammen med en lækker raita, naanbrød og basmatiris.Husk endelig limebåde til at klemme over ved servering :-)

Retten tager i sig selv ikke så lang tid at lave, men aftenen før skal kikærterne lægges i blød og så skal de også koges. Alternativt kan man skyde genvej og købe kikærter på dåse eller altid have tilberedte kilærter klar i fryseren :-)



Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser 4 personer:


250 g. tørre kikærter el 2 dåser kikærter
½ blomkål i små buketter
2 stort løg evt. et rødt og et alm.
400 g. friske tomater, skoldet og flået
3 fed hvidløg
1½ tsk. garam masala
1 tsk. god karry
½ tsk stødt spidskommen
Salt og friskkværnet peber
2 tsk. stærk chilisauce el. harissa
1 dåse kokosmælk
½ dl Herbamare grøntsagsboullion
2 spsk. kokosfibermel
1 lime + en til garnering
Frisk Koriander

Raita:
2 dl. græsk yoghurt
2-3 spsk. mælk eller vand
½ agurk revet
4-5 mynteblade, hakket e.1task tørret mynte
Salt og peber

Desuden: Naanbrød og basmatiris


Foto: Sara B. Hansen

Aftenen før lægges kikærter i blød i rigeligt vand. Dagen efter koges de i vand med salt og lidt Herbamare grøntsagsbouillon til de er møre, ca. en time.

Skær et kryds i skrællen på tomaterne og kom dem i kogende vand i får sekunder og derefter over i koldt vand, herefter flås skindet let af. Skær dem i tern.


Foto: Sara B. Hansen

Snit løgene i fine både eller halve skiver. Skær blomkålen i små buketter. Hak hvidløget fint.


Kom lidt olivenolie i en gryde og svits løg og tomater ved medium varme i 10-15 min. Tilsæt garam masala, karry og spidskommen og rør rundt. Kom kikærter, blomkål og hvidløg i og vend det hele godt sammen. Tilsæt kokosmælk, grøntsagsbouillon og chilisauce. Strø 2 spsk. kokosfibermel over retten og rød det godt sammen, det får den til at tykne. Lad retten simre i 20-30 min. Klem saften af en frisk lime i retten og smag til med salt og peber. Garner med lidt frisk koriander eller persille.

Raita:
Rør græsk yoghurt med lidt mælk/vand så den får en god konsistens. Bland med revet agurk og mynte og smag til med salt og peber.

Kog basmatiris efter anvisning på pakken. Server retten sammen med limebåde, raita og naan.


Foto: Sara B. Hansen

Find også Sars Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar