fredag den 10. november 2017

Kokos chokolademazarin m. chokoladeganache og magosorbet.

Foto: Sara B. Hansen
Som festlig finale på vores Mortens aften middag, fik vi denne virkelig skønne kage.
Opskriften er lavet med udgangspunkt i en opskrift fra Coop med lidt småjusteringer. Der er næsten ingen mel i og den smule der er, kan uden problemer skiftes ud med rismel eller mandelmel for en helt glutenfri version. Den har den skønneste smag og konsistens og en top lækker ganache. Server gerne med lidt mango, appelsin eller måske hindbær sorbet.


Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser til en lille springform (ca. 20 cm)

100 g, kokosmel
150. g. smør
50 g revet marcipan
100 g. rørsukker
1 nip salt
3 æg
25 g. hvedemel, rismel eller mandelmel
100 g. mørk chokolade

75 g. fløde
75 g. mørk chokolade
15 g. smør
Foto: Sara B. Hansen

Evt. lidt frysetørret jordbær til drys.

Mal kokosmel helt fint med en blender.Bland med den valgte meltype.

Pisk blød smør, salt og sukker samt revet marcipan til det er hvis og luftigt, Pisk et æg i ag gangen. Hak og smelt chokoladen over vandbad. Vend æggemassen med mel og den smeltede chokolade. Kom dejen i en smurt springform og bag kagen ved 160 grader i ca. 35 min. prik med en kødnål eller lignende for at se om den er bagt tilpas. Lad kagen køle inden den fjernes helt fra formen.

Varm fløden og hæld den over den hakkede chokolade. Lad stå 1-2 min og rør så med små bevægelser fra midten af, til fløde og chokolade blandes. Hold gerne skålen over vandbad imens. Tilsæt smør. Fordel den blanke og lækre ganache over kagen.
Drys evt. med frysetørret hindbær. Lad kagen stå en times tid og sætte sig. skære flotte stykker med en skarp kniv og server med lidt sorbetis til.


Find også Saras Madunivers på Facebook :-)

Foto: Sara B. Hansen

1 kommentar:

  1. En skøn kage, som jeg var så heldig at smage som afslutning på en skøn Mortensaftenmenu .KAn meget anbefales :
    Lene Bodekær Herler

    SvarSlet