tirsdag den 5. september 2017

Shepherd´s Pie.

Foto: Sara B. Hansen.
Med udgangspunkt i et godt tilbud på skært oksekød og hvad køleskabet ellers rummede af  gode sager, fik jeg lyst til at lave denne gode ret, som hører til kategorien simremad og for mange nok også mest efterårs/vinter mad.
Det er nu ikke fordi jeg dårligt kan vente på denne tid - lidt mere sommerstemning havde egentlig været OK :-) Men for at være ærlig, så synes jeg også at efterår har sin charme og maden der passer dertil ligeså.



Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4-6 personer.

800 g. skært oksekød
6 spsk. mel
1 pose perleløg (250 g.)
2 fed hvidløg, knust
4 gulerødder, i mindre tern
3 bladselleri, i tern
2½ dl. ærter (frosne er helt fine)
2½ dl. god rødvin
1½ dl. oksebouillon
Salt og peber
4 kviste timian
3 lauerbærblade
1 spsk. balsamicoeddike
2 spsk. worchestershiresauce

1 kilo kartofler
2 spsk. smør
1½ dl mælk
Purløg eller persille til garnering


Foto: Sara B. Hansen.

Skær kødet i tern på ca. 3-4 cm  hvis dette ikke allerede er gjort fra slagterens side. Vend med 3 spsk. mel, salt og peber. Det skal være dækket helt i et tyndt lag. Smelt lidt smør/olivenolie på en god tykbundet pande (støbejern er rigtig godt) brun kødet af ca. 3 omgange. Du må endelig ikke komme for meget på af gangen, for det skal brunes og danne lidt stegeskorpe- ikke koge ;-) Suppler med ekstra fedtstof om nødvendigt.Overfør kødet til en skål og sæt til side.

Kom perleløg på panden og lade dem snurre lidt rundt i et par min. tilsæt derefter hvidløg, gulerod og bladselleri. Lad stege i ca. 7 min. Drys 3 spsk. mel jævnt henover og vend det godt sammen.
Tilsæt nu rødvin og oksebouillon. lad det simre lidt. Kom timian, laurbær, balsamicoeddike og worchestershiresauce ved.
Tilsæt kødet igen. Hvis panden er stor nok og egnet til at gå i ovnen, så sæt den i en 150 grader varm ovn med låg eller folie over. Ellers så kom kød og sauce over i et ildfast fad og sæt i ovnen med folie over. Lad det hygge sig i 1½ time.


Skræl imens kartoflerne, skær i tern og kog dem møre i saltet vand. Mos dem til en fin mos og bland med smør og mælk lidt af gangen til ønsket konsistens smag til med salt. Kom på en sprøjtepose med stor tylle, når det er kølet lidt af.

Tag kødet ud af ovnen,vend de frosne ærter i retten. Sæt toppe at kartoffelmos fint på, så det danner et dekorativt låg. Sæt retten i ovnen igen, skru op på 200 grader, i 20-30 min. Garner med purløg eller persille og server.


Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar