torsdag den 27. april 2017

Vegetarisk nudelret med ristede svampe og sesam.

Foto: Sara B. Hansen.
En dejlig,  lækker og nem ret som er rigtig god hverdags mad og også god i madpakken dagen efter :-)
Det der tager længst tid er at klargøre de friske grøntsager- resten går tjep.
Brug gerne andre grøntsager end de nævnte, hvis du har noget i køleskabet eller blot foretrækker noget andet. Jeg svitser svampe for sig selv og sætter dem på bordet separat af hensyn til at ikke alle kan lide svampe- men de kan svitses med sammen med grøntsagerne ellers.
Jeg laver en god portion for jeg ved der altid er nogen der gerne vil have med næste dag;-)

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser til 4 personer:


½ spidskålshoved, fintsnittet
1 bundt forårsløg i skiver
1 rød chili, hakket
 1 tsk. sambal olek
1 stykke frisk ingefær ca. 4 cm, revet fint
1 fed hvidløg, knust
1  bakke sukkerærter, i skrå skiver
2 gulerødder, i strimler
1 rød peberfrugt, strimlet
1 gul peberfrugt, strimlet
400 g. Blandede svampe, i passende skiver, strimler
1½ pakke æggenudler
2 poser Blue Dragon hoisin wok sauce
Sesamolie til stegning samt at vende de kogte nudler med
Salt og peber

Foto: Sara B. Hansen.

Sådan gør du:

Kog nudlerne, dræn vandet fra og vend dem med lidt sesamolie.

Skyl og snit alle grøntsager så de er klar. Svits dem i en stor wok med lidt sesamolie og ved god varme ca. 4-5 min. Tilsæt hvidløg, ingefær og sambal olek og vend rundt. Tilsæt woksauce. Smag til med salt og peber.
Vend de kogte nudler med sauce og grøntsager og lad det varme lidt igennem imens ristes sesamfrø på panden (til at drysse over retten ved servering).

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar