torsdag den 26. november 2015

Lækre Briocher med et juletwist af kanel og kardemomme.

Foto: Sara B. Hansen.
De fnuglette franske forførende briocher, er svære ikke at lade sig friste af med deres sprøde ydre og fnuglette  krumme, er de det rene guf. Prøv dem f.eks til en cafe au lait lørdag morgen når du nyder weekendens ro og fred.
De er bestemt ikke ringere i denne juletwistede version, hvor dejen har fået lidt kardemomme og de er drysset med kanelsukker på toppen.

Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser ca. 12 flotte store Briocher:

400 g. hvedemel
1 tsk salt
170 g. smør
1½ dl. mælk
35 g. gær
1 tsk. kardemomme
3 æg

Desuden:
Smør til form samt pensling
1 tsk. Kanel
2 spsk. rørsukker
1 sk muffinform af metal med 12 huller

Foto: Sara B. Hansen.


Bland mel og smør til en mørdej lignende struktur. Lun mælken og rør gæren ud i den. Pisk æggene i et af gangen. Tilsæt kardemomme og salt til melet og rør gærblandingen i. Ælt til dejen samles og er til at arbejde med uden at blive for "tør". Om nødvendigt tilsættes lidt mere mel.
Lad dejen hæve 20 min.
Smør muffinformen med smør og lav 12 boller som placeres i hver rum. De hæver meget under bagning! Herefter lade du dem hæve i en time til ca. dobbelt størrelse. pensles med smeltet smør og drysses med kanelsukker, Bages 15-17 min i ovnen ved 200 grader.

Find mig også på FACEBOOK

Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar