søndag den 8. februar 2015

Karrysuppe med fersken, rejer og torsk.

Foto: Sara B. Hansen.
Denne smukke og skønne suppe kan gøre det både som forret eller hovedret alt efter mængde og tilbehør fx. brød til m.m.
Måske synes du det lyder mærkeligt med fersken i - det synes jeg første gang jeg lavede den- men det passer virkelig godt sammen med karry, chili og syren fra tomater, løg m.m.
Brug en god hvis fisk som torsk eller hellefisk.



Foto: Sara B. Hansen.


Opskrift 4 personer som hovedret :
(eller 6-7 som forret)

Ingredienser:

2 Løg, skåret i tern
1 fed hvidløg, presset
1 Porre, fine skiver på skrå
50 g. smør
3 spk. god Karry
1 ds. flåede tomater
5 dl. god hønseboillion
1 dåse kokosmælk el. 1/4 fløde (efter smag)
1 stor dåse ferskner
400 g, Rejer
400 g. torsk eller hellefisk
Tørrede chiliflager fx. chili Explosion,(kværn)
salt og peber

Garnering:
Lidt friske krydderurter til drys fx. kørvel el. bredbladet persille.

Foto: Sara B. Hansen.


Pil og hak løgene.Smelt smør og svits karry heri.Tilsæt løgene, de må ikke brune. Tilsæt efterfølgende tomater,porre, hvidløg, bouillon og fløde (el. kokosmælk) og lad simre i 15 min. Tilsæt ferskner i tern sammen med lagen. 
Smag til med salt og peber. 
Torsk eller hellefisk krydres med salt, peber og lidt chili og steges i smør til det er akkurat gennemstegt .Placer den stegte fisk i stykker midt på den dybe tallerken, anret rejer ovenpå og omkring, jeg synes det er synd at koge dem med i suppen. De skal bare overhældes med den helt varme suppe så er de perfekte.
Garner med kørvel eller bredbladet persille og drys evt. med lidt chiliflager. Server med små kuvertbrød til.

Husk at du også kan finde mig på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.


2 kommentarer:

  1. Lyder superlækker, må afprøves :-)
    mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak; ja det er virkelig en skøn suppe :-) Kh Sara

      Slet