søndag den 4. januar 2015

Helstegt svinemørbrad med skønne æbler, rødløg og rucola.




Foto: Sara B. Hansen.
Til aften har vi spist denne lækre ret som varmt kan anbefales! Jeg er blevt inspireret af en opskrift i min nyeste kogebog "Guld i gryden" ( Sif Orellana) som jeg har ønsket mig gennem noget tid og fik i julegave i år.
Jeg har dog ændre lidt på den da jeg ikke havde lyst til at lave retten med hvidvin i dag og i det hele taget lidt småjusteringer. Så i får  min version. Det smager formidabelt med æbler og timian til svinekød. Resten af familien fik en smule ris til men jeg synes retten smager fint blot serveret på en bund af rucolasalat.

Ingredienser til 4 personer (rakte nu til 5 hos os):

1-2 spsk. olivenolie ( gerne med citron hvis du har)
800 g. afpudset svinemørbrad ( ca .2 stk)
3 store belle de boscoop eller Ingrid Marie æbler i både (vend dem med lidt citronsaft).
3 rødløg i tynde både
2½ tsk. tørret timian
4 dl. svampefond
2½ tsk. dijonsennep
½ tsk. tørrede chiliflager
Salt og friskkværnet peber
½ hønsebouillonterning
½ dl. fløde
1½ tsk. maizena

Desuden:
1 pakke rucola, skyllet og slynget
Knust rosenpeber

Tilbehør:
Evt. Ris eller lune flute.


Afpuds svinemørbraden omhyggeligt og krydder den med salt og peber. Kom lidt olivenolie i en god sauterpande med låg til og brun den godt af på alle sider i ca. 10 min. Hæld svampefond over og læg låg på, skru lidt ned for varmen og giv yderligere 15 min.  Imens steges rødløgene bløde på en anden pande i lidt olivenolie, efter ca. 10 min tilsættes æbler og timian og vendes sammen med løg og olivenolie samt krydres med friskkværnet peber og lidt salt. lad dem småsnurre i 8 min.

Tag mørbraden op og pak folie om mens den trækker.
Sigt stegeskyen og kom den tilbage i gryden. rør sennep, hønsebouillon, salt, peber og fløde i og jævn den med lidt maizena. 

Skær tykke skiver af den saftige og let rosa mørbrad og placer dem ovenpå en bund af rucolasalat, sammen med æbler og rødløg og hæld lidt af saucen over, drys med knust rosenpeber.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar