søndag den 12. oktober 2014

Blåbærsyltetøj med æble, lime og vanilje.

Foto: Sara B. Hansen.
Så fik jeg lige lavet lidt syltetøj med en ny variant. Jeg brugte blåbær fra frost, Belle de boskop æbler (fra min mors have- tak :-) Jeg tilsatte lidt vanilje som jeg jo er stor tilhænger af og ligeledes lidt lime. Man kan selvfølgelig også bruge citron. Citrusfrugter og æbler (især de sure) har et højt indhold af pectin der også medvirker til at stivne syltetøjet.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser:

600 g. blåbær, frost
400 g. æble i små tern
1 dl. vand
1 stang vanilje (korn + stang)
Saft af 2 limefrugter
800 g. syltesukker

Bring blåbær, æble, sukker samt vanilje i kog over middel varme og lad det småsimre i 10 min. tid. tilsæt limesaft, lad simre lidt videre mens du sørger for at have helt rene, skolede glas klar. Hæld syltetøj på de rene glas og luk straks glassene til.

Find mig også på FACEBOOK.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar