søndag den 29. juni 2014

Grillet laks og salat med grillede ferskner, peberfrugt og feta serveret med stegte kartofler.

Foto: Sara B. Clausen.
Så er jeg "back in business" efter nogle dage i Rumænien. Den traditionelle mad der falder ikke helt i min smag, tung bondemad med spæk og meget fedt i alting men ellers et spændende land og en god konference. Så det er fatisk godt at komme hjem til egen hverdag og selv kunne lavet et måltid mad.
Til aften fik vi så en dejlig grillet laks, skøn salat og resten af kogte nye kartofler,der blev stegt sprøde på panden med olivenolie, rosmarin og hvidløg. 


Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser 2 personer:

Laks:
2 flotte friske laksefileter med skind
Lidt olivenolie
Salt og friskkværnet peber
1 citron

Salat:
1 pakke feldsalat, skyllet og slynget
2 ferskner
1 rød peberfrugt
1 gul eller orange peberfrugt
10 sukkerærter
1 rødløg
fetaost/ salatost
1/4 agurk i halve skiver
3 spsk olivenolie
2 spsk. flydende honning
2 tsk. rosmarin
Kornene fra en stang vanilje
Salt og peber

Dressing:
2 spsk. muskovadosirup
2 spsk. citronsaft
3spsk. olivenolie

Tilbehør: En rest kogte kartofler, olivenolie og 1 tsk. hvidløgspulver, flagesalt samt 1 tsk. rosmarin.


Foto: Sara B. Clausen.

Start med at gøre salaten klar og kom den i bunde af et fad. Skær ærter på skrå, skær agurk og rødløg i skiver og vend med salaten. Rør olivenolie med vaniljekorn og rosmarin og kom på en grillpande og gril peberfrugt og halve ferskner uden sten på en pande til de bliver gyldne og bløde, kom lidt flydende honning over de sidste min.og kværn peber salt over. (ellers pensles ferskner og peberfugt med det og grilles på alm. grill). Lad dem køle lidt af inden de skæres i skiver/stykker og fordeles ovenpå salaten. Fordel også fetaosten over.
Rør dressingen sammen og hæld over lige inden servering.

Laksen krydres med salt og peber og grilles på samme grill pande som ferskner/ peberfrugter og får lidt smag derfra. Grill dem ca.5 min. på hver side og lad stå på den varme pande i 4 min. bagefter. Tjek at laksen er fast, flaget uden at blive tør.

Skær kartoflerne lidt ud og bars dem i olivenolie på en pande sammen med krydderier til de er sprøde og lækre. Krydres med flagesalt.


Find mig også på FACEBOOK.



Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar