tirsdag den 15. april 2014

Morgenbrød med kokosmælk og havre.

Foto: Sara B. Clausen.
Efter gårsdagens thaiprojekt, havde jeg en rest kokosmælk(light) til overs i køleskabet. Kan man komme det i brød eller boller? Synes ikke rigtig jeg kunne finde nogle opskrifter og så må man jo lave sin egen :)
Jeg valgte at gå "All in" så det blev med kokosolie og med kokosdrys.
Behøves jeg at fortælle at de bløde og luftige boller passer perfekt med nutella og bananskiver? Uhmmm, altså det er SÅ godt!
Der er lidt tropisk feel over dem  - men kokossmagen er diskret og ikke dominerende på nogen måde. 

Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser:
(12 stk.)

2½ dl kokosmælk (jeg brugte light)
1 dl vand
50. g. gær
1½ spsk. rørsukker
1 tsk. salt
120 g. havregryn
350 g. hvedemel
2½ spsk. kokosolie

Foto: Sara B. Clausen.

Lun kokosmælken en smule og rør gæren ud, tilsæt vand og havregryn samt sukker og salt. Rør sammen. Tilsæt kokosolie og hvedemel og ælt dejen rigtig godt igennem. Den skal være lidt fugtig og klistret. Lad efterhæve i 1 - 1½ time til dobbelt størrelse.
Form som små brød. Lad efterhæve lunt og tildækket i 40 min. Pensles med æg og drysses med lidt kokosmel.
Bag ved 200 grader (varmluft) i ca. 15 min. Lad køle lidt på rist inden de skæres. 


Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

2 kommentarer:

  1. Ved ikke om du er klar over at der i Nutella er Aspartan ? Men at der findes et produkt der smager endnu bedre end Nutella med Stevia i helsekostforretningerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet - jeg har haft købt en steviasødet "nutella" i Rema 1000. Vidste faktisk ikke det med aspartam i nutella - vil da lige kigge efter det en anden gang! Bruger det nu ikke i store mængder hjemme, men børnene og manden får sig da ind i mellem en nutellamad i weekenden.
      Kh Sara

      Slet