lørdag den 28. december 2013

Hurtig pizza med kylling, peberfrugt og pesto på glutenfri bund.

Foto: Sara B. Clausen.
Ja jeg når jo ikke at lave det vilde mad for tiden - men vil lige bringe en lille "lynpizza" alligevel. Har fået lov til at prøve lidt glutenfri produkter fra Schär og det passede perfekt at prøve de to pizzabunde i dag, da det skulle gå hurtigt.  Jeg synes de smager rigtig godt- sådan en sprød deep pan pizza. Konsistensen er lidt anderledes end en dej med gluten - men på ingen måde dårligt - jeg kunne sagtens vælge at bruge den igen. De er ikke så store- men de mætter mere end normalt så jeg vil mene at 1 lille bund er rigeligt til en voksen person.


Foto: Sara B. Clausen.
Og så kom der lidt fyld på:


Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser 2 personer:

Jeg brugte:

2 glutenfri bunde fra Schär
300 g. stegt kyllingfilet i strimler
1/4 gul peberfrugt
1/4 rød peberfrugt
4 spsk. tomatsauce (hjemmelavet eller købt)
1 hel frisk mozzarella i tynde skiver.
friskkværnet peber
4 spsk pesto

Kom 2 spsk. tomatsauce på hver bund og fordel, der er lavet en kant som skal være fri. Kom mozzarella i skiver ovenpå og fordel kylling og peberfrugt. Giv evt. et par kværn peber og dryp pesto over. bages 12-15 min.ved 200 grader til sprøde og gode. Server med salat til.


Foto: Sara B. Clausen.

Til morges prøvede jeg også denne glutenfri mysli fra Schär den smagte også dejligt!


Foto: Sara B. Clausen.


Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

3 kommentarer:

  1. Jeg har lige sendt en mail til dig!
    Elsebeth

    SvarSlet
  2. Hej Sara. Kan man handle online ved schär

    SvarSlet
  3. Tror ikke du kan købe dem direkte hos schär men produkterne sælges i mange butikker fx. Kvickly, Super best og vist også Bilka m.f. produkterne fndes dog i flere online shops fx her i Matas :

    http://www.matas.dk/helse-sport/foedevarer-slik-snacks/foedevarer/dr-schr-glutenfri-mad#top

    (kopier og sæt link i browser)

    eller her: http://www.okologisk-supermarked.dk/shop/search-1.html?keyword=sch%E4r

    Håber du kan bruge det. Kh Sara

    SvarSlet