lørdag den 7. september 2013

Grillet Soja- og Limemarineret mørbrad med kartoffelfad.

Foto: Sara B. Clausen.
En nem og lækker aftensmad som smager skønt men ikke kræver så meget i arbejdstid (dog skal mørbraden marinere i 3 timer eller mere, men der passer den jo sig selv).Jeg synes at vejret i dag var så skønt, at det indbød til at grille.
Det tager ret lang tid at rengøre mørbraden, fjerne sølvhinde og pudse dem af for fedt- man kan selvfølgelig bede slagteren gøre det for sig, men så får man jo også lov at betale noget mere for det. Det er ikke nødvendigt med salt til kødet, da der er meget salt i sojaen.

Ingredienser 4 pers:

Mørbrad:
2 store flotte, afpudsede svinemørbrad
1½ dl soja
saften af en lime
Friskværnet peber.

Grøntsagsfad:
1,5 kg. små kartofler m. skræl(skyllet)
3 rødløg
1 bakke små bomme tomater e.l.
4 kviste rosmarin
4 kviste timan
Salt og peber
Olivenolie

Tilbehør: Vi fik også grillede majskolber til men ellers en god salat.

Læg de afpudsede mørbrader i et fad og hæld soja og limesaft over, kværn peber henover. Vend dem godt rundt i marinaden. Kom folie eller film om og sæt i køleskabet i 3 timer eller natten over. Vend dem gerne 1-2 gange undervejs.
Kom dem på den varme grill og giv dem 14-16 min. Lad hvile i 5 min. tildækket inden de skæres ud og serveres.

Skær kartofler i kvarte og tomater i halve. Skær løg i både, Kom i en bradepande, hæld olivenolie over og drys med de friske urter, salt og peber. Steg i ovenen ved 200 grader til gyldne og sprøde. Ryst bradepanden undervejs så det ikke sætter sig fast eller brug en palet.

Find mig også på Facebook:https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345


Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar