torsdag den 12. september 2013

Grillet Kalvemedaljon med rodfrugtroulade og stegte svampe med friske urter.


Foto: Sara B. Clausen.
Fik lyst til at forkæle os selv lidt her til aften, hvor vi også kun var tre hjemme og dermed kunne frådse lidt med kødet uden at det blev for dyrt ;-)
Jeg synes at rodfrugtrouladen er meget festlig og velsmagende og denne variant er glutenfri da der er brugt fuldkornsrismel. Man kan vælge lige de rodfrugter man har lyst til jeg blandende gulerødder, persillerod, rødbede, knoldselleri og lidt kartofler ( og så smager den forresten også godt kold). da jeg ikke "gad" at lave en sauce, brugte vi bare en god grøn pesto ovenpå kødet. Men man kunne også have hældt lidt fløde på panden til svampene, hvis man gerne ville have sauce.

Foto: Sara B. Clausen.
Ingredienser:

3 kalvemedaljoner
1 pakke bacon (3 skiver vikles om og tre steges sprøde)
Salt og Peber

600 g. blandende svampe (Fx. kantareller, østershatte, brune samt hvide champignon)
Frisk Rosmarin og timian, hakket
2 spsk.smør
Salt og peber

Rodfrugtroulade:
Ca. 800 g. blandede rodfrugtter ( jeg brugte 4 kartofler, 3 gulerødder, 4 persillerod 1/4 knoldselleri og to små rødbeder) alle rives groft.
1 revet løg
1 fed hvidløg
Himalayasalt / friskkværnet peber
4 mellemstor æg
3 spsk. fuldkornsrismel
6 kugler frossen spinat (optøet) og presset fri for væde.
lidt hvidløgpulver

Start med at klargøre alle grøntsager til rodfrugtrouladen og rens svampene. Riv rodfrugter groft, bland med de øvrige ingredienser og kom dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Mas mas rodfrugtmassen lidt sammen med en ske eller hænderne, så den er jævnt fordelt. bag ved 200 grader i ca. 20 min. Tak roulademassen ud og kom en stribe spinat på ca. i midten, drys lidt hvidløgs pulver over spinaten.Fold forsigtigt rouladen sammen og brug bagepapiret dertil. bag den rullet i papiret i ca. 10 min yderligere.

Steg de rensende og halverede svampe i smør på panden og tilsæt de hakkede friske urter samt salt og peber.

Grill eller steg kalvemedaljoner omviklet med bacon ca. 4 min på hver side og steg yderligere 3 skiver sprød bacon på en tør hed pande, til garnering og fordi du nok vil have nogle skiver til overs ;-).

Server evt. med lidt pesto til kødet og salat.

Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

4 kommentarer:

  1. Jeg er helt sikker på, at jeg skal prøve at lave rodfrugtroulade. Jeg elsker rodfrugter, men jeg har manglet noget inspiration til, hvordan man kan bruge dem uden bare at skære dem ud og bage dem i ovnen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisa, dejligt at du kan bruge den som inspiration. Den kan også bruges som pizzabund, hvor du efter 15-20 min. bagning kommer ønsket fyld på (tomatsauce, spinat, mozzarella, evt. kylling, skinke e.l.)herefter bages i 15 min.
      Kh Sara

      Slet
  2. Denne fantastiske ret skal min kæreste og søn forkæles med på søndag... Tak for al din inspiration :) den er guld værd!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar og velbekomme og jeg håber den vil falde i god jord når kæreste og søn forkæles med den. Det smager også rigtig godt med kartoffelmos rørt med pesto som fyld i rouladen og er måske mere børnevenligt? Ikke alle børn synes om spinat. du kan se et link her:
      http://sarasmadunivers.blogspot.dk/2013/01/kartoffelroulade-med-pesto-og-bacon.html

      Kh Sara

      Slet