torsdag den 22. august 2013

Spicy majsuppe med kylling.

Foto: Sara B. Clausen.
Den ene søn siger jubiiiii suppe - den anden siger ( lettere skuffet) da aftenens menu annonceres " jamen det er da ikke sæson for suppe"!
Hvad synes du? kan man kun spise suppe efterår og vinter?
Jeg kan nu godt lide det på andre tidspunkter også. Denne er rigtig lækker og ret let at lave. Juster evt. chilistyrken efter dine præferencer- jeg kan godt lide at det er realtivt spicy. Denne er dog ikke stærkere end at børnene også kunne være med.

Ingredienser: 4 pers:
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 rød chilipeber uden kerner, hakket
1 grøn jalapenopeber (frisk), hakket
650 majskerner (frosne)
1 dåse kokosmælk
1 l. vand
3 spsk. flydende kyllingfond
1 tsk. Herbamare urteboullion
Salt og peber
4 spsk. frisk hakket koriander (alternativt bredbladet persille)
450 g. kyllingbrystfilet

Kom kyllingen i en sauterpande el. gryde (med låg til) Dæk med ca. 1 liter vand, kom flydende kylling fond ved og urteboullion og lad det koge op. Sluk for blusset men lad stå og  trække i 15- 20 min. Det er formentlig gennemkogt- men skulle det mangle lidt, er det helt ok- da det koger færdigt i suppen og på denne måde undgår at blive kedeligt og tørt. Gem den hønsefond som det er kogt i (1.l.) Skær kyllingen i mindre tern.

Svits hakket løg, chili og hvidløg i olivenolie i 5 min. tilsæt majskerner og lad dem svitse med i yderligere 5 min, under omrøring. Hæld hønsefond over og lad det simre i 10 min. Blend herefter massen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt kokosmælk, hakket koriander og kylling og lad suppen varme igennem. Smag til med salt og peber. Server med lidt brød til.

Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar