onsdag den 31. juli 2013

Mexicansk torsk med chunky guacamole.

Foto: Sara B. Clausen.
Lækker aftensmad med torskefilet i en sprød og krydret majspanering og en dejlig chunky guacamole (jeg synes godt den må være lidt grov) det er dejlig aftensmad! Måske er der ikke så meget mexicansk over tilbehøret - salat og nye kartofler men derfor var det nu godt alligevel.
Kender du det med at vælge de forkerte avokadoer? Enten for hårde eller for modne og brune ( det er vildt irreterende) forleden så jeg et råd på FB som jeg lige giver videre til jer- det ser ind til videre lovende ud!


Foto: Sara B. Clausen.

2 personer
2 flotte torskefileter 300 g. (mine var fra frost- men frisk er selvf. endnu bedre)
1 æg
½ dl. mælk
salt og peber
½ tsk. chilipulver
1½ dl. groft majsmel

Guacamole:
2 modne avokadoer
4 finthakkede små san Marzano tomater
2 spsk. finthakket løg (gerne rødløg)
1 spsk. finthakket koriander (kan udelades)
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. citronsaft eller limesaft

Tilbehør: fx. nye kartofler og salat


Foto: Sara B. Clausen.


Foto: Sara B. Clausen.
Mos avokadoen groft med en gaffel og hak løg og tomater fint. Bland alle ingredienser til guacamolen og smag til med salt, peber og citron/lime saft. Lad den gerne trække lidt.

Pisk æg og mælk sammen i en skål og vend majsmel og krydderier sammen på en flad tallerken. Vend fisken først i æg og så i majsmel. Lad dem gerne ligge og "tørre" lidt så paneringen sidder godt fast. Steges ca. 3 min på hver side i en blanding af olie og smør.

Og så til tippet med avokadoerne, se på billedet herunder hvordan du skal tjekke det, det kræver selvfølgelig at du køber dem løse men ind til videre har den været god nok med de 4 jeg har teste som vist!




Du får også lige et rigtig husmor tip mere med på falderebet også: kom en lille smørklat ned til dine nye kartofler nå du koger dem- så slipper du for at vandet koger over og skal ikke lette på låget m.m.

Find mig også på facebook- lige her: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

3 kommentarer:

  1. Ser meget indbydende ud, smagfuldt og ikke for fedt, men tilpas bl.a. gennem avocadoen.

    SvarSlet
  2. Det ser lækkert ud for sådan en fiskeelsker som mig. Til daglig ryster jeg en lidt tyk meljævning og bruger det i stedet for et helt æg - og jeg kan ikke smage forskel.
    Jeg har lært, at man kun skal købe avokadoer, hvor der sidder den stump af stilken på, da de ellers rådner let. Det er sikkert et udmærket tip med at trække stilken af, men det kan man jo først tillade sig at gøre, efter at man har købt avokadoerne, og så kan da ligeså godt skære dem igennem for at se, hvad stand de er i! Eller er der noget, jeg har misforstået her?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet med meljævningen det må jeg lige prøve en dag. Jeg ved ikke om de rådner lettere når "stumpen" er røget af - men heldigvis var alle 4 jeg prøvede det på forleden kvalificeret til at tage med, så jeg lod ikke nogen ligge tilbage uden- men man kan jo argumentere for, at hvis de er gode, så tager man dem selvfølgelig med og er de dårlige- ja så vil de jo alligevel også være det uanset hvad og ville med eller uden stump skuffe den der køber den. Jeg har tidligere lært et trick der hed, at man let skulle kunne vippe stumpen af(så det går altså på noget af det samme) men er ikke helt så pålideligt som det her virker ;-) At finde den rette avokado i bunken er næsten en kunst!

      Slet