mandag den 1. juli 2013

Lækre morgenboller.

Foto: Sara B. Clausen.
Fik bagt disse skønne boller i morges med fri improvisation - vi manglede morgenbrød så det skulle ikke tage for lang tid. Hvis man har god tid kan man vælge at bruge 30 g. gær i stedet for 50 g. som jeg gjorde- men de smagte fint og blev spist med god appetit.

Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser Ca. 16 stk.

4 dl. minimælk
2 dl lunken vand
50 g. gær
1 spsk. salt
1 spsk. honning
1 æg
50 g. flydende Becel margarine
75 g  Øko. Hirseflager
75 g. Havregryn
200 g. Fuldkornshvedemel
Ca. 650 g. hvedemel

Æg til pensling.

Foto: Sara B. Clausen.
Rør gæren ud i den lunkne vand og tilsæt mælk, salt, honning samt havre- og hirseflager, rør lidt sammen. Tilsæt fuldkornshvedemel og alm. hvedemel til konsistensen er tilpas, Skal være til at arbejde med på et mel drysset bord, men heller ikke for fast/tung. Lad hæve lunt og tildækket i 1 time til ca. dobbelt størrelse. Form bollerne og lad dem efterhæve på plader med bagepapir i 40 min. Bag dem ved 200 grader i 17 - 20 min. Lad køle på rist.

Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar