mandag den 3. juni 2013

Fiberkost trekanter.

Foto: Sara B. Clausen.
Lidt inspiration fra weekendens morgenbrødsbagning - disse trekantede stykker bagt med fiberkost smagte skønt på morgenbordet.

Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser ca. 20 stk:

30 g. gær
4 dl minimælk
1½ tsk. salt
100 g. fiberkost
3 spsk. solsikkeolie
450 g. hvedemel

Æg til pensling og Birkes til drys.

Foto: Sara B. Clausen.
Lun mælken evt. i microovnen og rør gæren ud i lidt af den, tilsæt derefter resten af mælken. Rør fiberkost og salt i og lad det stå og opløse sig i ca. 10 min.Rør derefter olie og hvedemel i dejen. Ælt dejen god og smidig og lad hæve 60 min. under et fugtigt klæde.
Rule dejen ud på bordet ca 2½ cm i tykkelse og skær ca. 10 cm tykke strimler, som så deles igen med en dejspartel eller kniv i trekantede stykker. Læg på plader med bagepapir og lad efterhæve ca. 40 min. Varm imens ovnen op til 200 grader .Nå brødene er efterhævet, pensles de og drysses med birkes. Bages ca. 15 min til de er gyldne og gennembagte. Lad køle på rist.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar