onsdag den 24. april 2013

Ramsløgsalt.

Foto: Sara B. Clausen.
Som de fleste nok har bemærket, så er det blevet sæson for Ramsløg - jeg fik hjælp af min yngste søn i forgårs til at plukke nogle poser og det første jeg fik lavet var den simple men lækre Ramsløgsalt. Det er super dekorativt med den grønne farve- flot på fx. morgenægget, men kan anvendes til stort set alt hvor man normal bruger salt- har en fin og ikke for stærk hvidløgsagtig smag.
Jeg var løbet tør for flagesalt i tilpas mængder så det blev almindelig groft salt- næste gang må jeg forsøge med flagesalt:-)

Ingredienser:
25 Ramsløg - godt skyllede og slynget tør for vand.
1½ dl. Salt

Det hele blendes til en smuk grøn og fugtig masse. Bredes ud på bagepapir og hygger sig i ovnen ved 50-75 grader til det er knastørt. Regn med ca. en time. Vend lidt i det med jævne mellemrum.

Her ser du min søde hjælper :-)

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar