mandag den 18. februar 2013

Mazarinkage med kartoffel.

Foto: Sara B. Clausen.
Dejlig klassiker af en kage som bliver lækker og svampet på grund af kogt revet kartoffel og marcipan. Denne opskrift er en kombination af en opskrift fra Ugebladet Søndag samt en opskrift fra hjerteforeningen. Det er en mere fedtfattig version- men det gør den vel kun bedre? især når smagen stadig er helt i top!


Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser:

Kage:
3 æg
150 g.rørsukker
150 g. mel
1 tsk. bagepulver
1 dl. minimælk
2 spsk. oliemargarine
evt. 1 tsk. mandelessens (brugte jeg ikke)
1 tsk. vaniljekorn (urtekram)
150 g. kogte, afkølet, revet kartoffel
100 g. revet marcipan

Chokoladeglasur:
50 g. mørk chokolade
2 spsk. minimælk
4 spsk. flormelis
lidt kogende vand

Tænd ovnen på 200 grader og gør en springform beklædt med bagepapir klar. Pisk æg og sukker tykt, lyst og skummende. Rør mel og bagepulver og vaniljekorn sammen og kom det derefter i æggeblandingen skiftevis med mælken og oliemargarinen. Vend til sidst den revne marcipan og kartoffel i dejen og kom den i springformen.
Bages på miderste rille i ca. 20 min. Lad kagen afkøle.
Smelt chokoladen sammen med mælken. Rør den derefter blank med flormelis og lidt kogende vand. Ca. 1 spsk. Fordel glasuren på den afkølede kage og dekorer den evt. med kandiseret viol, frysetørret hindbær e.l. Lad glasuren stivne inden der skæres.

(som I kan se på billedet kunne jeg ikke vente med at skære til den var stivnet ;-)


Foto: Sara B. Clausen.

4 kommentarer:

  1. Mmh, jeg elsker mazarinkage - og jeg synes bestemt ikke det gør noget, hvis den er fedtfattigt ;). Den skal jeg helt klart bage snart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan i hver fald varmt anbefales- den er super god og har den helt rette konsistens :-)

      Slet
  2. Hvad skal jeg gange med for at få til en ovnbradepande?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ann, jeg har faktisk lavet den som en bradepandekage også- du kan se opskriften her:

      http://sarasmadunivers.blogspot.dk/2013/03/mazarinkage-med-kartoffel.html

      ved at kopiere linket ind i din browser. Kh Sara

      Slet