mandag den 19. november 2012

Lakrids- Rugbrød.

Foto: Sara B. Clausen
Denne super skønne opskrift, fulgte med de lakridsprodukter der var i præmiepuljen fra DM i hverdagsmad. Dog kunne jeg ikke lige skaffe den liquorice stout fra Johan Bülov og brugte istedet en anden øl med lakridstoner nemlig øllen "Gudeløs"- øllen smager fantastisk selvom den kommer fra et ret specielt selskab, men det ar altså hvad jeg lige kunne finde. Resultatet er blevet rigtig godt og lakridsen giver en dejlig sødme/karakter til brødet uden at dominere for meget. Kan sagtens anbefales som en lidt anderledes variant af rugbrød til julefrokosten!


Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser til 1 brød (Eva trio slip let form):

500 g. groft rugmel
25 g. gær
1 liquorice stout - alternativt anden øl med lakrids.
25 g. raw Liquorice powder (johan Bülow)
1-2 spsk. sweet liquorice syrup (johan Bülow)
250 g. knækkede rugkerner
2½ tsk. Salt

Opløs gæren i lidt lunken vand og rør alle ingredienserne sammen. Dejen vil være ret våd men skal være sådan, da kernerne suger meget fugt. Kom dejen i formen og lad brødet hæve under vådt klæde i 4 timer ved stuetemperatur.
Brødene sættes i en kold ovn og bages ved varmluft 175 grader i 60 min. Herefter slukkes for ovnen og brødet står ved eftervarmen i 10 min.
Vend brødet ud af formen og lad køle på rist. Ønskes en blød skorpe som er nem at skære i "filmes brødet" mens det endnu er varmt.

Foto: Sara B. Clausen

2 kommentarer:

  1. Måske er det dette rugbrød, jeg skal bage, bare uden lakrids - jeg er med på, at det skal i en kold ovn, selvom du skriver 'en kold varm ...'
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi,hi- ja der er gået noget galt der! Det retter jeg :-)

      Slet